Find job

IT Security Specialist

Trives du med rådgiverrollen i forhold til risikovurderinger, rådgivning om sikkerhed, ISO 27001-implementering og informationssikkerhed generelt? Har du oven i købet en teknisk viden, som gør, at du også kan forholde dig til de mere tekniske elementer af informationssikkerhed. Og vil du ikke mindst have det sjovt på jobbet? Så er du måske vores nye kollega.

Vi hjælper vores kollegaer med at rådgive og vejlede omkring alle aspekter af informationssikkerhed. Vi forestår it-risikostyringen i KMD. Vi vurderer projekter af både teknisk og ikke teknisk karakter mht. informationssikkerhed. Vi deltager i udbudsforretninger i forhold til sikkerhedskrav. Vi vedligeholder vores ISO27001 ISMS og vi spiller en hovedrolle i KMD GDPR implementeringsprojektet.

Om jobbet

Informationssikkerhed er naturligvis jobbets altoverskyggende ansvarsområde, Privacy fylder dog også en stor del af vores hverdag. Overordnet set er opgaverne både rådgivende og udførende. Udover din primære opgave som rådgiver, forventer vi også at:

  • Du er synlig ude i vores afdelinger eksempelvis i forhold til projekt-sikkerhedsaspekter.
  • Du er løbende med til at forbedre vores ISMS så vi kan løfte vores sikkerhedsmodenhed helt generelt – bl.a. i forhold til awareness tiltag i organisationen.
  • Du arbejder sammen med dygtige kollegaer - vi laver ikke andet end sikkerhed, og vi kan lide det!
  • Du holder din viden ajour inden for sikkerhedsområdet.
     

Om dig

For at passe til stillingen kan du nikke genkendende til, at du i større eller mindre grad kan bidrage til;

  • At drive de initiativer / projekter fremad, der understøtter sikkerhedsleverancer til huset
  • At indgå i design og planlægning af sikkerhedsløsninger og vejlede om datasikkerhed i systemer, netværk, applikationer og processer
  • At selvstændigt udarbejde analyser, som belyser nuværende sikkerhedsniveauer og at komme med forslag til forbedringer
  • At bidrage til risikovurderinger inden for it-området og koordinere risikohåndteringsplaner for informationssikkerheden pba. risikovurderinger
  • At bidrage til at der implementeres relevante it-kontroller
  • At deltage i kontrol, opfølgning og rapportering om overholdelse af informationssikkerhed hos leverandører og samarbejdspartnere
  • At deltage i arbejdet med leverandørstyring
  • At udforme og vedligeholde interne sikkerhedsbestemmelser inden for it-området.
     

Frem for alt har du masser af lyst til at arbejde med disse områder, og lyst til at hjælpe kollegaerne i KMD hurtigt og trygt i mål med netop deres udfordringer.

Lidt om os

Vi er en afdeling bestående af en række kompetente medarbejdere, som alle har til fælles, at de brænder for informationssikkerhed. Vi har en fri, humoristisk og ivrig dialog om sikkerhed i det daglige og passer godt på hinanden. Hverdagen er travl, så du bliver udfordret fra dag et. Vi hører hjemme i KMD, Ballerup.

Interesseret?

Upload CV og ansøgning på vores hjemmeside www.kmd.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte CISO/afdelingschef Jan Olaf Olsen på +45 2235 3446, hvis du vil vide mere. Vi opforderer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.