Find job

Erfaren IT-Medarbejder

Til vores IT-afdeling søger vi en udadvendt og serviceminded medarbejder til drift og vedligeholdelse af virksomhedens IT-systemer, samt support af vores IT-brugere.
Vi kan tilbyde et udfordrende arbejde i et uformelt internationalt miljø inden for et af fremtidens vækstområder – VAND.

Ansvar og opgaver

Du bliver en del af et IT-team på fem mand, som har til huse på hovedkontoret i Stilling ved Skanderborg.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Administration af vores O365 miljø (postkasser, kalender og sikkerhed)
  • Administration af den interne SharePoint Online løsning
  • Backend administration af Dynamics CRM
  • Mulige ansvarsområder som SQL, netværk og virksomhedens telefoni
  • Udvikling og fornyelse af virksomhedens IT-infrastruktur
  • Uddannelse af nye og eksisterende brugere
  • Udarbejdelse af dokumentation og vejledninger inden for dine områder
     

Ved siden af dine primære arbejdsområder vil du skulle fungere som backup funktion for dine kollegaer i afdelingen, og derved favne bredt i virksomhedens IT-systemer.

IT-infrastruktur

IT-afdelingen varetager drift og vedligeholdelse af mere end 350 brugere, som henholdsvis sidder i Danmark og egne datterselskaber rundt i Europa.

Vores infrastruktur består blandt andet af: Windows 7 / 10, Office365, Outlook, Skype for Business, OneDrive, SharePoint, Windows Server 2008R2 / 2012 / 2016, Citrix, VMware, Navision, Autodesk 3D mf.

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse såsom datamatiker, IT-administrator, informatik assistent el.lign.
  • Erfaring med administration af Exchange Online og SharePoint
  • Almen grundlæggende IT-erfaring med et godt kendskab til Microsoft-produkter
  • Struktureret og analytisk tilgang til opgaver og projekter
  • Udadvendt og gerne med en god portion humor
  • Engageret, troværdig, ansvarlig og i besiddelse af faglig stolthed
  • Gode kommunikationsevner skriftlig og mundtlig på dansk og engelsk. Tysk vil være en fordel.
     

Gennem et intenst indlæringsforløb og sparring med det øvrige IT-team, tilbyder vi dig en grundig oplæring i virksomhedens IT-systemer. Vores lønpakke indeholder bl.a. pensions- og forsikringsordning, firmabredbånd samt diverse andre personalegoder.

Supplerende information

Yderligere information om virksomheden kan ses på www.silhorko.dk, ligesom du også er velkommen til at kontakte IT-driftschef Morten Laustsen på +45 87 93 83 63.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Ansøgning sendes til mla.dk@silhorko.dk eller til nedenstående adresse.

Ansøgningsfrist: 15. januar 2018.

SILHORKO-EUROWATER A/S
Århusvej 79, Stilling 8660
Skanderborg
Att.: IT-driftschef Morten Laustsen


SILHORKO-EUROWATER A/S udvikler, fremstiller og markedsfører komplette løsninger inden for vandbehandling. Produkterne afsættes til industrivirksomheder, institutioner, varme- og kraftvarmeværker, vandværker og private vandforsyninger. Virksomheden beskæftiger i dag mere end 350 medarbejdere fordelt på 22 salgs- og servicekontorer i 14 lande.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Skanderborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.