Find job

UX'er til DR

DRs Webområde er ansvarlig for udviklingen af DRs digitale produkter. Vi står bag blandt andet DRs streaming-app DRTV, DR's Nyheds-app, de digitale universer til Ramasjang og Ultra og hele den teknologiske platform til dr.dk - med andre ord nogle af Danmarks mest spændende digitale produkter.

Vi arbejder med et agilt produktfokus. Med andre ord vil vi udkomme hurtigt og ofte, udkomme med mål for øje og fordi vi tror på at lave iterative forbedringer fremfor et big bang. Du vil være ansvarlig for at alle produktændringer er validerede og afprøvede på brugere fra målgruppen før implementeringsarbejdet sættes i gang. Din tilgang er data-drevet med afprøvning af hypoteser, og du har de strategiske målsætninger for øje i alt hvad du gør. Vigtigst af alt søger du en kort afstand fra tanke til resultat.

Dit primære arbejdsområde forventer vi i første omgang bliver med et af vores vigtige områder - streaming af radio både On Demand og live samt andre UX opgaver, der findes på streamingområdet. Vi arbejder med UX i bred forstand og har respekt for, at du ikke er ekspert i alle de mange underdiscipliner, der findes på området. Vigtigt er dog at du kan opsætte hypoteser og har en værktøjskasse til at efterprøve disse. Det kan være et simpelt A+B eksperiment, en formular eller måske dataindsamling.

Fagligt er du en der

  • Kan transformere brugernes og forretningens strategiske behov, krydset med markeds-research, til brugervenlige og veldesignede produktløsninger
  • Validerer koncepter og hypoteser gennem brugertests og klikbare prototyper
  • Tænker helhedsorienteret og ud fra data og user journeys i stedet for på knapper og fede features
  • Foreslår forbedringer eller nye koncepter, fordi du ikke kan lade være
     

Som type er du en der

  • Ønsker at have hånden på kogepladen og vide hvad brugerne synes godt og mindre godt om - og gøre noget ved det
  • Er en selvstarter som kan løbe med en opgave eller et problem og følger dine ideer helt til dørs
  • Vil gøre hvad som helst for at løfte produktet, hvad enten det er ved at lave prototyper, spørgeskemaer, se på analytics i vores apps, lave touch point-analyse, og teste konstant gennem processen
  • Ved hvad der sker i den digitale udvikling og synes det er fedt at holde dig selv opdateret indenfor de seneste trends
  • Kan navigere i en stor organisation, hvor stærke meninger ikke er en mangelvare
     

Derudover er det en fordel hvis du

  • Har kendskab til Scrum og digitale produktteams
  • Allerede har arbejdet med streaming-produkter
  • Har øje for digitalt design
     

Baggrund

  • Har erfaring fra at have arbejdet på et eller flere produkter, der er i produktion, hvor du bidrager til den videre udvikling
     

Vi tilbyder

I Webområdet lægger vi vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt. Derfor er kompetenceudvikling et centralt element i vores hverdag.

DR er en familievenlig arbejdsplads og generelt arbejder vi inden for normal arbejdstid. Vi bestræber os på at skabe en fornuftig sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du kommer til at arbejde i DR BYEN, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte teamleder Martin Kristensen på mrkr@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer senest 15.01.18.

Samtaler indkaldes løbende. Stillingen forventes besat med udgangen af januar og med opstart hurtigst muligt.

Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på 'Søg jobbet her' nedenfor.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.