Find job

Head of Delivery SAP Application Management

I KMD vedligeholder vi en række af Danmarks største og mest moderne SAP-applikationer bl.a. på den helt nye S/4HANA-platform.

På det offentlige marked driver vi bl.a. SAP-løsninger for SKAT, Københavns Kommune og Udbetaling Danmark. KMD har udviklet og drifter i dag over 400 it-systemer, som understøtter Velfærdsdanmark og følger danskerne gennem hele livet. På det private marked driver vi bl.a. løsninger for produktionsvirksomheder samt indenfor finans, energi og forsyning.

Vi oplever stor vækst både i det offentlige og private segment, og søger derfor løbende nye ledelses- og specialistprofiler på SAP-området. Er du i tvivl om, du passer ind, hører vi meget gerne fra dig.

Om jobbet

I rollen som Head of Delivery skal du drive vedligehold af SAP-løsninger med kunden i centrum. Du skal sikre, at leverancerne, der er aftalt med kunden kommer til tiden og i den aftalte kvalitet. Samtidig skal du være med til at sikre, at dine kunder er rentable, og at nye salgsmuligheder løbende identificeres og udvikles.

Derudover er du lederen af et team omkring kunden. Du skal sikre, at teamet performer og udvikles, men også at alle medarbejdere trives i teamet og med de opgaver, der er. Mange teams er geografisk spredt, og en del af temaet sidder i vores Offshore Development Center i Bangalore, Indien. Du vil være en del af et ledelsesteam bestående af 6 andre ledere.

I jobbet indgår følgende ansvarsområder:

  • Styring af daglige leverancer og fejlrettelser
  • Teamledelse typisk med 5 – 10 medarbejdere
  • Kundedialog
  • Identifikation af salg og dialog med KMDs salgsorganisation
  • SLA-håndtering og -opfyldelse
  • Contract management
     

Om dig

Du skal først og fremmest være kommercielt tænkende. Du skal tænke i værdiskabelse for kunden, for KMD og for vores medarbejdere.

Du har formentlig kendskab til SAP enten som projektleder, som specialist eller som arkitekt, men har et ønske om at arbejde med ledelse. Vores leverancer sker ofte med udgangspunkt i ITIL-processerne, så kendskab til disse vil være en fordel, herunder specielt hvis du tidligere har arbejdet med Application Management. Derudover er erfaring med contract management en fordel.

Som person går du forrest og tager ansvar i gode og i dårlige tider, og det er et krav, at du kan dokumentere gode resultater med teamledelse. I afdelingen har vi en åben og ærlig dialog, og vi er først tilfredse, når vi alle når vores mål.

Er du interesseret?

Du er velkommen til at kontakte Senior Delivery Director Thomas Sick på tlf. 2524 7998.

Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning.


KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi har udviklet og drifter i dag over 400 it-systemer, som understøtter Velfærdsdanmark og følger danskerne gennem hele livet. Vi har en ambition om at være den foretrukne leverandør for det offentlige og private marked i et stærkt konkurrencepræget marked. Og det er den ambition, du kan være med til at føre ud i livet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.