Find job

IT-supporter

Athena IT-Group søger løbende efter medarbejdere til at understøtte virksomhedens fortsatte vækst. Netop nu søger vi bl.a. en IT-supporter, som er serviceminded og motiveres af udfordrende tekniske opgaver.

Udover opgaverne med at supportere vores kunder på deres løsninger i vores datacenter i Odense, tilbyder vi blandt andet:

  • Løbende videreuddannelse og personlig udvikling’
  • Et varieret og udfordrende arbejdsmiljø
     

Jobbet indeholder udover ovenstående også:

  • Support/vedligeholdelse af vores kunders IT-installationer via telefon og e-mail
  • Medvirken til produktudvikling og mulighed for produktansvar
     

Dine kvalifikationer

Du har gerne min. 5 års erfaring inden for IT-branchen samt erfaring med direkte kundekontakt. Erfaring med ITIL er en fordel, men ikke et krav. Vi ser helst, at du har en professionel IT-uddannelse.

Vi forventer, at du har kompetencer inden for et eller flere af følgende områder: Windows Server, Office 365, TSM, Azure, Exchange, SQL, F-Secure, Hyper-V, VMware eller Citrix.

Du kan tage initiativ, arbejde selvstændigt, og du er god til at kommunikere. Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale. Du har kørekort og kan om nødvendigt stille bil til rådighed efter statens takster.

Du tilbydes

Du tilbydes et job i en virksomhed, der er kendetegnet ved at have glade og positive mennesker ansat, og som leverer seriøs service til kunderne. Vi lægger vægt på at levere varen til kundens fulde tilfredshed og med fokus på, at løsningen skaber merværdi for kunden.

Omgangstonen er uformel, opgaverne er varierede, og hverdagen er spændende og udfordrende. Du bliver en del af et energisk team, et firma med mange spændende kompetencer og visioner for fremtiden og et firma, der ønsker at tiltrække og bevare de dygtigste i branchen.

Derudover tilbydes du et job med stor indflydelse på din egen hverdag og muligheder for personlig og faglig udvikling.

Er du interesseret i dette job?

Så send en ansøgning til js@athena.dk. Arbejdsstedet er Odense. Du tilbydes løn efter kvalifikationer samt pensionsordning. Vi har desuden både frokostordning og telefonordning. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder Jacob Skree på +45 51 59 66 85, js@athena.dk.


Virksomheden

Athena er en del af Sentia-gruppen som har kontorer i Holland, Belgien og Danmark. Som en del af en international gruppe med små 500 medarbejdere, har vi mulighed for at tilbyde en karriere i en virksomhed som har stærke, danske rødder med en international dimension. I Danmark har vi p.t. kontorer i Odense og Glostrup ved København. Vi er, med mere end 20 års erfaring, én af Danmarks førende leverandører af IT-outsourcing og hosting og sælger til både private og offentlige virksomheder. Virksomheden har et bredt netværk af partnere inden for alle former for IT-services.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.