Find job

CMS-udviklere søges til spændende og nytænkende webbureau

Er du dygtig til .Net-kode og har du forståelse for frontend-kode? Betyder dygtige kolleger meget for dig? Har du ca. to eller flere års erfaring som CMS-udvikler? Så vil vi rigtig gerne mødes med dig.

Teamet

Vi søger for Twins Solution to CMS-udviklere til fastansættelse i deres udviklerteam. Du vil indgå i et team af fagligt kompetente og dedikerede medarbejdere med kompetencer inden for design, informationsarkitektur, HTML og kommunikation. Vi tør godt love dig, at du får ekstraordinært dygtige, ansvarsbevidste og imødekommende kolleger.

Dine opgaver

Dit arbejde bliver, at forbinde design og frontend-kode med redaktørernes behov for at kunne opbygge og vedligeholde sitet. Du skal omsætte færdig frontend-kode til logisk opbyggede dokumenttyper og skabeloner i CMS’et – som er intuitive og letforståelige for redaktørerne. Du skal deltage i tilpasningen af CMS’et med egenudviklede funktioner og integrationer til andre systemer, og du kommer til at arbejde med Umbraco og EPiServer.

Som CMS-udvikler spiller du en central rolle i udviklingsprocessen. Det er dig der binder backendernes og frontendernes kode sammen, og derefter opbygger det færdige website i samarbejde med kunden. Det er derfor vigtigt, at du værdsætter tæt kundekontakt, og at du kan lide at deltage i analyse – og specifikationsarbejde.

Dine kompetencer

Du har erfaring med:

  • .Net-baseret CMS (f.eks. Umbraco, EPiServer, Sitecore eller Dynamicweb)
  • Generel webudvikling
  • JS frameworks som AngularJS, React eller lignende
  • Frontend frameworks som Foundation eller Bootstrap
  • Systemintegrationer og udvikling af specialfunktioner
     

Det er en fordel, hvis du har erfaring med JS taskrunners som Grunt eller Gulp.

Samtidig må du gerne have forståelse for:

  • kodekvalitet og -elegance
  • sund og robust systemarkitektur
  • anvendelse af designprincipper og udviklingsmetoder
     

Om dig

Du er løsnings- og resultatorienteret, har en “can-do” attitude, lyst til at lære nyt, samt til at lære fra dig. Du bliver en del af vores stærke, faglige miljø. Derfor er det afgørende, at du har gode samarbejdsevner, stærke sociale kompetencer og at det er rart at arbejde sammen med dig.

Om Twins Solutions

Twins Solutions er et webbureau der udvikler løsninger primært på Sitecore, EPiServer og Umbraco. Vi udvikler i C# på .Net og MS SQL server.

Twins bor i Lyngbys gamle tekstilfabrik i lyse lokaler med udsigt til Mølleåen – kun få minutter fra Lyngby st. Vi har styr på alt det basale med frokost, frugt, drikkevarer, det nødvendige isenkram og dygtige kolleger. Vi forventer, at du er fleksibel som vi, således at din arbejdsdag kan tilrettelægges bedst muligt.

Twins Solutions består af 15 fastansatte medarbejdere. Vi lægger vægt på en god arbejdsdag, imødekommenhed og snusfornuft. Vi tror på, at opgaverne løses bedst af den enkelte medarbejder. Derfor ansætter vi mennesker, der trives med stor bredde i opgaverne og udstrakt selvstændighed.

Ansøgning

Twins Consulting er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Finlay Napier på tlf. 30 24 16 94 eller mail: fna@twins.net.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende. Send dit CV til rekruttering@twins.net mærket: ”CMS-udvikler”. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Lyngby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.