Find job

Databaseadministrator til teknisk drift af Oracle-databaser

Har du lyst og evner til at bistå med den daglige tekniske drift og support af vores databaseportefølje på tværs af kunder i Statens It? Er du en analytisk holdspiller, der kan yde professionel service til kunder og kolleger?

Statens It er på en rejse, som skal skabe fundamentet for den videre digitalisering af staten. Vi vil tiltrække og fastholde it-medarbejdere ved at danne en attraktiv it-arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Vi driver it-omkostningerne ned ved at samle driften af mange ministeriers it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten. 

Om stillingen

Du bliver tilknyttet gruppen under Team Fagsystemer, som varetager administration og driften af databaser tilknyttet kundernes systemer. Vi drifter databaser inden for hovedsageligt Oracle og Microsoft SQL, samt i mindre omfang PostgreSQL og MYSQL. I gruppen vil du blive tilknyttet 4 erfarne databaseadministratorer, som du kan sparre og samarbejde med. Det øvrige team håndterer driften af kundeapplikationer fx web, regnskab, journalisering. Team Fagsystemer er en del af Driftsområdet med over 120 medarbejdere opdelt i 7 teams.

Du vil sammen med 26 dedikerede kolleger i Fagsystemer bl.a. arbejde med følgende arbejdsopgaver:  

  • Varetage daglige driftsopgaver og 3. level support af databasedriftsmiljøer, først og fremmest Oracle-miljøet 
  • Sikre hurtig håndtering af driftsforstyrrelser og produktionsstop i dagligdagen og generelt medvirke til opretholdelse af sikker og stabil drift gennem proaktiv overvågning og forbedringstiltag 
  • Deltage i projektleverancer, herunder bistå med sparring ved design og implementering af løsninger 
  • Skabe løbende forbedringer i Oracle-databasedriftsmiljøer 
     

Om dig 

Vi forventer, at du 

  • har en bred faglighed og mindst 3 års praktisk erfaring med installation og drift af databaseservere gerne på Oracle platform og på professionelt niveau (dvs. fordelt på flere servere og netværk), herunder opgraderinger og patches til databasesystemer og Oracle Server-administration 
  • har erfaring med analyse af årsager til fejl, fejlløsning og optimeringer, og at du kan ”bide dig fast” i denne proces og tage det som en udfordring - også når den til tider er kompleks og besværlig 
  • har erfaring i Red Hat Linux og Microsoft Windows-servere, da mange af databaserne kører på disse platforme 
  • er bekendt med infrastrukturkomponenter som fx netværk, firewall, storage, mm. og teknologier som Oracle Cloud Control og Toad. 
     

Statens It har stor fokus på at yde den bedst mulige service til kunderne. Det er derfor vigtigt, at du som person er 

  • serviceminded, udadvendt og god til kommunikation 
  • struktureret og ansvarlig, med en veludviklet analytisk (og humoristisk) sans 
  • lærenem, robust og i stand til at holde hovedet koldt og gøre en ekstra indsats i akutte situationer  
  • er en holdspiller med gode samarbejdsevner, der bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • stædig når det gælder at få et teknisk problem løst, men mere kompromissøgende når problemet ikke er teknisk 
     

Om os 

Vi tilbyder et job i en åben, uformel og dynamisk organisation, præget af et meget højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform med dygtige og kompetente kolleger. Du vil få mulighed for at opnå unik erfaring og være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner i et af Danmarks sikreste og mest komplekse it-miljøer. 

Ansættelsesforhold 

Du ansættes efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via PET til graden HEMMELIG.

Vil du vide mere? 

Er du velkommen til at kontakte teamleder Susan Magnussen på tlf. 72 31 15 73 eller via mail på susan.magnussen@statens-it.dk

Ansøgning 

Din ansøgning med CV, eventuelle eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem senest den 15. januar 2017. 

Statens It er en styrelse i Finansministeriet. I Statens It arbejder vi med at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.