Find job

Studentermedhjælper til backoffice

Har du flair for tal, og vil du bruge din viden i praksis og lære endnu mere? Brænder du for administrative opgaver? Er du ansvarlig, omhyggelig og en imødekommende, forandringsparat teamplayer? Har du lyst til at få indblik i pensionsområdet? Hvis det lyder som dig, så er du måske en af de studentermedarbejdere, vi søger, til Basic Account i PFA.

Jobbet

I teamet Basic Account er vores hverdag præget af en masse forskelige administrative opgaver. Teamet er en del af PFA's pensionsadministration Kunde- & Pensionsservice, og vores arbejdsdag består af rutineprægede administrative opgaver, ad hoc-opgaver samt optimering af opgaver og arbejdsgange ud fra princippet 'work smarter, not harder.' Dine opgaver bliver især at:

  • Udføre rutineprægede administrative opgaver ud fra arbejdsgange
  • Udføre øvrige administrative opgaver, der opstår løbende
  • Udføre opgaverne i overensstemmelse med PFA's servicemål og prioriteringer
  • Give vores kunder en god kundeoplevelse
     

'Jobbet hos os vil give dig en masse viden og kompetencer, som du ikke kan læse dig til og et ben inden for i landets førende pensionsselskab,' siger Mia Bøgh Gren Pedersen, der er leder af Basic Account i PFA.

Dine faglige og personlige kompetencer

Du er en teamplayer, er detaljeorienteret og går ikke på kompromis med kvaliteten, når du udfører et stykke arbejde. Opgaver i Basic Account skifter mellem rutineprægede opgaver og ad hoc-opgaver, så det er afgørende, at du er fleksibel, forandringsparat og kan omstille dig. Vi bruger flere forskellige IT-systemer til opgaverne, så det er vigtigt, at du er fortrolig med IT og hurtigt lærer nye systemer at kende. Du er også den type, der gør opmærksom på fejl og mangler, hvis noget ikke er i orden. Vi forventer, at du har flair for tal og er god til at følge arbejdsgange. Det skal være naturligt for dig at kommunikere, servicere og samarbejde med både kolleger og kunder. Det er nemlig vigtigt, at vores kolleger og kunder oplever at de får gode kundeoplevelser, når de henvender sig til Basic Account.

Hvem vil du møde?

Vi er 29 medarbejdere i Basic Account. Du kommer til at arbejde i et team, hvor high performance er altafgørende for, at vi når målene. Vi er et velfungerende og forandringsparat team, der har det sjovt, samtidig med at vi hver dag leverer det, der gør PFA til det bedste valg for vores kunder. Dine kolleger i teamet er både fuldtidsansatte og studerende. Din arbejdstid ligger mellem kl. 7.00 og 18.00 på hverdage, og du skal kunne arbejde 12 timer om ugen. Glæd dig til en arbejdsplads, der har fokus på engagement og performance. PFA har en attraktiv beliggenhed, tæt på byen og offentlig transport, og vi har gode vilkår i forhold til personalegoder, kantineordning etc.

Er du klar til at blive en del af teamet?

Så send din ansøgning senest den 15. januar 2018. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Basic Account Mia Bøgh Gren Pedersen på tlf. 29 77 56 01. Samtaler vil blive afholdt løbende.


PFA Pension er Danmarks største kommercielle pensionsselskab og en af de største finansielle virksomheder i Danmark. PFA er grundlagt af arbejdsmarkedets parter, og vores mål er at yde en professionel, fair og ansvarlig rådgivning. Vi ønsker at være tæt på den enkelte kunde og skabe mest mulig værdi igennem pensions- og forsikringsprodukter, rådgivning og anbefalinger, der passer til den enkeltes behov og muligheder. Derfor er høj faglighed, stærke kompetencer og god ledelse helt afgørende for vores godt 1.200 medarbejdere. Du kan møde os på www.pfa.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.