Find job

Teknisk it-projektleder

Bliver du begejstret af udfordringer

Vi søger en passioneret ildsjæl med en bred teknisk profil, der brænder for at blive drivkraften bag den digitale transformation hos vores kunder. Stillingen er en sjælden mulighed for at få ejerskab på projekterne fra A til Z og samtidig videreudvikle vores projektforretning.

Den rette kandidat har en dyb teknisk forståelse og føler sig hjemme i både afdækning af kundernes behov og implementering af de tekniske løsninger. Du skal derfor have erfaring med Microsoft-servere, Azure, Office 365, netværk og Windows-klienter. Vi har brug for en pragmatisk fremgangsmåde, så vi ikke drukner i projektmodeller og formår at kommunikere på en god måde med interessenterne, så tingene alting sig på sporet.

Stillingen

Som vores nye it-projektleder får du ansvaret for at sikre høj kvalitet i de projekter, vi leverer til vores kunder. Det er en stilling med frie rammer, som vi forventer du selv er med til at definere. Overordnet bliver din opgave at planlægge, kvalitetssikre og evaluere projekter på tværs af vores kundekreds. Vi forventer, at du kommer med et klart billede af, hvad der virker og ikke virker, så vi kan få et godt afsæt i din og vores erfaring med implementering og projektledelse. 

Dine primære opgaver

Du vil stå for dialogen med alle involverede interessenter i de aktuelle projekter. Det gælder kunderne, 3. partsleverandører og vores projektkonsulenter. Det er projektlederens opgave at stå for den tilrettelæggelse der sikrer vi kommer godt i mål. Succeskriteriet er, at kunderne er glade og projektet testet og dokumenteret til videre drift internt. 

  • Behovsafdækning & løsningsbeskrivelse
  • Planlægning og projektledelse
  • Kvalitetssikring og evt. udførsel af projekter
  • Opfølgning og evaluering
  • Teknisk sparring og assistance til kollegaer
     

Din baggrund

Du kender og føler dig tryg i rollen som it-konsulent eller projektleder fra en lignende stilling og har 5+ års erfaring med netværks- og serverdrift. Du har en relevant baggrund og evt. Microsoft-certificeringer. Din interesse for it, gør det naturligt, at du fordyber dig i tekniske løsninger og nye produkter, som du i dagligdagen kan omsætte til praktiske løsninger og konkrete budskaber. 

Personlige kompetencer

Du bliver en del af en fagligt stærk organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt. Derfor kan du forvente, at din kompetenceudvikling vil være et vigtigt element i dine 1:1 samtaler.

For os er dine sociale færdigheder lige så vigtige som dine faglige kompetencer - og vi forventer, at du er:

  • Imødekommende og en stærk kommunikator (dansk og engelsk)
  • Forandringsskabende og har lyst til skabe værdi for andre
  • Ansvarsfuld og detaljeorienteret
     

Du ser dig selv som en person, der har nemt ved at skabe kontakt og trives med nye relationer. Du har et stort drive og har lyst til udfordringer. Du trives med frihed under ansvar og sætter en ære i et godt stykke håndværk. Som person er du ansvarsfuld, analytisk og imødekommende. Du har nemt ved at skabe kontakt og trives med flere bolde i luften. Du er professionel i din mundtlige fremtoning, serviceminded og er fleksibel i forhold til arbejdstider. 

Hvorfor blive en del af Supporters?

Vi tilbyder dig en spændende stilling i en ung og uformel it-virksomhed, hvor vi dagligt udfordrer status quo. Du får inspirerende og fagligt kompetente kolleger der brænder for det de laver - og mulighed for at skabe stor værdi for de kunder du hjælper. Du får i høj grad et selvstændigt job med indflydelse på udviklingen af virksomheden, kunderne og din tilrettelæggelse af din hverdag.

Vi arbejder hver dag på at yde Danmarks bedste it-support. Vi tror på at en god arbejdsplads, er fundamentet for glade medarbejdere, kunder og en sund forretning. Vi mener, at en støttende og ærlig kultur er afgørende for en velfungerende arbejdsplads, hvor alle går det ekstra skridt for hinanden og kunderne. Vi går op i at have det godt og sjovt, så derfor har vi massagestol, powernap-rum og tilbyder selvfølgelige mad- og frugtordning, sundhedssikring, teambuilding og julefrokost udover de løbende sociale initiativer vi arrangerer i fællesskab. 

Lønpakke

Vi tilbyder løn og pension efter kvalifikationer og engagement.

Det bør du vide

Du bor i enten København, Midt- eller Nordsjælland og det forventes at du har egen bil, da du vil skulle arbejde fra vores kunder omkring Storkøbenhavn, når du ikke er på kontoret i Roskilde. Hvis du kommer fra Storkøbenhavn så husk at du slipper for kø i begge retninger.  

Sådan kommer du i betragtning

Klik på "Søg jobbet her" for at søge stillingen og beskriv kort din motivation for at arbejde hos Supporters. Du er velkommen til at ringe til vores salgsansvarlige, Jan Grested på tlf. 2993 7619 for at få en snak om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om virksomheden

Supporters A/S er specialiseret inden for it-outsourcing til små og mellemstore virksomhed og er i dag 3 partnere og i alt 16 personer.

For Supporters A/S er det vitalt at værdiskabelse sker gennem en forståelse for mennesker, forretning og teknologi. Vores mål er at yde Danmarks bedste it-support og vi ønsker at blive kendt i markedet, som en innovativ, kvalitetsbevidst og værdiskabende samarbejdspartner.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.