Find job

Agile coach med UX- eller tester-baggrund

Vi har fortsat fantastisk travlt hos agile42, og søger derfor yderligere et par coaches til vores danske afdeling.

Med udgangspunkt fra vores adresser i Roskilde og Aarhus vil du, sammen med resten af det danske team, primært fokusere på at støtte vore lokale kunder i deres indførelse af agile tilgange. Vi er dog en international virksomhed, og vi arbejder gnidningsfrit på tværs af landegrænser. Du vil derfor også komme til at lægge noget af din arbejdstid i resten af Europa sammen med vores udenlandske kollegaer.

Er du vores nye coach?

Vi ønsker, at du som ny coach ved agile42 bidrager med supplerende erfaringer og kompetencer i forhold til det, som vi allerede kan. Derfor vil vi prioritere kandidater, som kommer med en baggrund som enten UX’er eller tester.

Derudover forventer vi, at du har et åbent mindset, og at din mission er at hjælpe andre til at lykkes. Du skal være en god kommunikatør, og du kan undervise på både dansk og engelsk. Du har også forståelse for teamdynamikker og kan se bagom sociale problemer. Endelig har du også egne erfaringer med at arbejde i en Kanban- eller Scrum- kontekst.

Som ny medarbejder ved agile42 vil du gennemføre vores interne uddannelsesprogram. Her vil du lære om coaching- og faciliterings-principper, problemløsning, konfliktløsning, teambuilding og teamudvikling. Du vil også komme til at tilegne dig kompetencer inden for grafisk facilitering og accelerated learning.

Coach-camps og social virksomhedskultur

I agile42 lægger vi stor vægt på at have en social og progressiv virksomhedskultur. Vi afholder derfor årligt fire regionale coach-camps samt én global coach-camp. Her vil du møde dine øvrige kolleger, som kommer fra Tyskland, Polen, Holland, Finland, Sverige, Italien, Tyrkiet, Sydafrika, USA og Canada. På vore coach-camps vil du dele erfaringer og viden med de øvrige deltagere, og du vil bidrage til videreudvikling af vores programmer. Eksempler på disse er vores Team Coaching Framework, vores Enterprise Transition Framework samt vores uddannelsesprogrammer og certificeringskurser. På vores coach-camps prioriterer vi også at hygge os sammen over god mad og vin, og vi har udflugter, fester og events. Du vil ofte se, at dine kollegers familier også deltager, og din er naturligvis også velkommen.

agile42 blev grundlagt for mere end ti år siden i Berlin og lige siden, er vi vokset hvert eneste år. Vi er blandt vinderne af Red Herring Top 100 Europe og er generelt anerkendt som en af den agile verdens mest toneangivende coachingvirksomheder.

Din ansøgning stiles til country manager Bent Myllerup pr. mail: denmark@agile42.com. Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte os på telefon 7027 7042.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde og Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.