Find job

PensionDanmark søger IT-systemansvarlig og release manager

Er du vant til at arbejde selvstændigt og struktureret, kan du holde hovedet koldt, og har du øje på detaljerne, også når det går stærkt? Så er du måske vores nye IT-systemansvarlig og release manager i PensionDanmark.

Om os

Du bliver en del af et professionelt team IT-applikationer, som består af fire personer. Teamet indgår i IT-drift, der består af 12 personer med ansvarsområder inden for applikationer, infrastruktur og support. IT-drift er en af tre afdelinger i IT og projekter, som i alt består af ca. 40 medarbejdere.

Du kan se frem til en travl hverdag i et professionelt miljø med teknisk stærke kollegaer. Vi har også tid til at have det sjovt og vi er gode til at sparre med hinanden.

Om jobbet

Som IT-systemansvarlig og release manager vil dine arbejdsopgaver blive følgende:

  • At være it-systemansvarlig for overvågning, opfølgning samt løbende vedligehold af udvalgte it-systemer
  • At være change og releaseansvarlig for release management på it-forretningssystemer
  • Håndtere It-systemfejl og ændringsønsker fra de bliver indrapporteret til de er løs i tæt samarbejde med både forretningen og leverandøren
  • At fungere som koordinator/bindeled mellem forretningen/projekterne og vores infrastruktur-team.
     

Om dig

Vi forventer, at du har en solid erfaring med rollen som systemansvarlig. Vi leder efter en, der har minimum ti års erfaring med leverandørstyring og proces- og strukturopbygning, plus har solid erfaring med change og release management samt styring af systemer.

Som person er du, ansvarsbevidst, struktureret, proaktiv og resultatorienteret. Du synes om at være en del af en travl arbejdsplads, hvor tingene sker hurtigt og derfor kan du arbejde med flere bolde i luften på én gang og samtidig bevare overblikket. Endelig har du et godt humør og bevarer overblikket, også når det stærkt.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav

Du tilbydes et job i et energisk team i en organisation i rivende udvikling. Der vil være gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og lønpakken vil være konkurrencedygtig og afspejle dine kvalifikationer.

PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Vi lægger vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsning af egne opgaver. Omvendt stiller vi også høje krav til den enkeltes indsats. PensionDanmark er præget af en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Henrik Schultze på telefon 3385 6067  eller e-mail hsc@pension.dk. Du kan også læse mere om PensionDanmark på pensiondanmark.com.

Sådan gør du

Send din ansøgning inden den 9. januar 2018 til PensionDanmark på job@pension.dk. Ansøgninger behandles løbende.

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 710.000 medlemmer beskæftiget i 25.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 12,8 mia. kr. i 2016. Balancen har rundet 230 mia. kr.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København Ø

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.