Find job

Webdesigner

Vi udvider vores forretning og har brug for flere hænder. Derfor søger vi en Webdesigner.

Er du af den rette støbning har du livslang ansættelse?

Om jobbet

Som webdesigner i ComputerCamp får du primært ansvar for, at designe ComputerCamp’s fremtidige web-platform til vores kunder. Her er integration til de bagvedliggende medlemshenvendte systemer af stor betydning for funktionaliteten på foreningens hjemmesider. Men også udviklingen og udnyttelse af CMS-platformen, samt brugen af sociale medier, apps, e-nyhedsformidling mm. er i høj grad udfordringer jobbet tilbyder.

Du bliver en central person, der får stor indflydelse på ComputerCamp’s produkt til medlemsorganisationer, som korte træk omhandler alle foreningens udadvendte kommunikationsplatform.

ComputerCamp har valgt, at basere sine løsninger på open source-platformen; WordPress, der ligeledes er grundlag for ComputerCamps eget website, som du helt naturligt også vil blive ansvarlig for.

Der er en stor frihed i definitionen af jobbet, som du i høj grad selv kan være med til at forme. Det er vigtigt for CAMP, at du er ”selvdrevet”, viser initiativ og har mod på, at udfordre de traditionelle måder, at præsentere organisationers digitale ansigt.

Om ComputerCamp:

ComputerCamp er blevet udråbt til at være blandt de bedste i it-branchen til at holde på sine medarbejdere. Og det er ikke helt tilfældigt:

En af de ting, der har holdt mig her i mange år, er, at det aldrig er trivielt. Vi er et hus, der hele tiden er i udvikling, og jeg har personligt fået lov til at udvikle mig rigtigt meget. Jeg trives rigtigt godt med frihed under ansvar. Det er også sådan jeg leder andre. Jeg synes det er vigtigt, at vi får lov til at være hele mennesker og ikke bare produktionsmaskiner. Jeg har et par kolleger, som har været væk og kommet tilbage igen. De siger, at man hos ComputerCamp oplever en anden tryghed og frihed end andre steder, siger ComputerCamps it-chef Jens Peter Hallund.

Det gode arbejdsmiljø er hverken skabt med luftige HR-tiltag, idrætsaktiviteter eller vinklubber. Nej, det handler ganske enkelt om ærlighed, anerkendelse, konkrete opgavebeskrivelser og ikke mindst en 37 timers arbejdsuge. De fleste vil jo også gerne hjem til familien og dyrker måske også nogle fritidsinteresser. Og så tror jeg det er vigtigt, at vi kan tilbyde et kreativt og dynamisk miljø, at der er gensidig respekt, et venligt arbejdsmiljø, og at ledelsen støtter medarbejdernes udvikling, siger direktør Mads Mathiasen.

Vi har kontor i Frederikssund, er 17 medarbejdere og blev grundlagt for mere end 40 år siden. Med vores fremtidssikrede SaaS-løsninger forventer vi også at have rigtigt mange gode år foran os.

Vi udvikler og leverer medlemsløsninger på Microsoft-platformen til professionelle medlemsorganisationer såsom Dansk Røde Kors, Bibelselskabet, Kobenhagen Fur, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, brancheorganisationer samt interesseorganisationer.

Vi er nok de dygtigste til medlemsløsninger i Danmark, fordi vi er så fokuserede, anvender den nyeste teknologi og har mange erfarne medarbejdere med i gennemsnit 13 års anciennitet.

Typisk leverer vi vores medlemssystem sammen med et Microsoft Dynamics. Det giver kunderne en samlet løsning, der er fuldstændigt integreret også med deres hjemmeside.

Som du måske har gættet, vil vi også gerne levere web-løsninger til vores kunder og søger derfor webdesigner til at udvikle dette område.

Kvalifikationer:

Den vigtigste kvalifikation er din personlighed: Hvordan du er, hvilke værdier og holdninger du har, og hvordan du kommunikerer med og agerer over for andre mennesker.

Du er af rette støbning, hvis du er:

  • Varm og positiv
  • Empatisk og engageret
  • En udpræget holdspiller
  • Samvittighedsfuld og proaktiv overfor andre mennesker
     

Derudover ser vi gerne følgende om dig:

  • Du er gerne nyuddannet Webdesigner eller tilsvarende
  • Du har kendskab til CMS og arbejder hjemmevant i sådanne systemer:
  • Html
  • Css
  • Php
  • JavaScript
  • Du har en proaktiv og engageret tilgang til kunder og kollegaer
     

Kan du se dig selv hos os?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jens Peter Hallund på telefon 61613600.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Frederikssund

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.