Find job

Business Specialist

Vil du være med til at sikre høj kvalitet i løsningerne i en stor dansk virksomhed i vækst? Så har vi brug for dig og dine kompetencer i KMD.

KMD satser målrettet på at styrke vores position inden for den finansielle sektor, herunder Liv & Pensionssektoren. Vi tilbyder markedet den bedste IT-understøttelse af kundernes forretning. Vi sikrer, at vores kunder kan fokusere på det, de er bedst til – så gør vi det, vi er bedst til.

Om jobbet

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job på et strategisk vigtigt projekt i KMD. Du vil få i omegnen af 50 nære kollegaer, som alle arbejder dedikeret på at levere til samme kunde, og 3500 kollegaer samlet set i KMD fordelt over hele landet og i Polen. Vi sætter en ære i at levere høj kvalitet til aftalt tid til vores kunder og i at have det godt sammen, mens vi gør det.

Vi søger en Business Analyst, som skal hjælpe os med at levere forretningskritiske løsninger til vores kunde inden for Liv & Pension. Du vil blive en del af det team, som leverer projekter og AMS til kunden.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Udarbejdelse af løsningsdesign ud fra kundens ønsker og krav i samarbejde med eksperter på området og kunderne
  • Dialog med kunden i forbindelse med udvikling af ny funktionalitet og fremtidige ønsker til understøttelse af forretningsprocesser
  • Facilitering af workshops med relevante samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af forretningsdokumentation såvel internt som eksternt.
     

Om dig

Vi leder efter en ny kollega med et kommercielt mindset, der drives af at skabe resultater og som har en anerkendende og tillidsskabende tilgang til sine relationer.

Du har en relevant uddannelse og/eller erfaring inden for pensionssektoren, og gerne erfaring med og flair for at omsætte forretningsbehov og brugerkrav til IT-løsninger.

Endvidere er du dygtig til at kommunikere og skabe relationer med kunder og med kollegaer, og du trives i en faciliterende rolle.

Du kan nikke til nedenstående karakteristika

  • er analytisk funderet, du arbejder struktureret, og du tænker i sammenhænge.
  • taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau.
     

Vil du vide mere om stillingen?

Er du velkommen til at kontakte Senior Delivery Director Claus Håkansson 6196 2840.

Vi holder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet, så skynd dig at sende en ansøgning.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.