Find job

Databaseadministrator til vedligeholdelse og optimering

Vil du være med til at sikre, at databaserne under Landbrugsstyrelsens fagapplikationer er stabile til gavn for alle vores eksterne brugere samt dine ca. 1150 kollegaer rundt om i hele landet? Tænder du på faglige udfordringer på området for databaseadministration, og har du lyst til at være med til at sikre styrelsens fagapplikationer? Så er du vores nye Databaseadministrator.

Vi har travlt og søger lige nu en kollega mere til IT til at varetage databaseadministrationen i Landbrugsstyrelsen, en af statens største it-afdelinger placeret centralt i København med primært fokus på MS SQL.

Du er hjemvant i..  

Et blandet miljø med MS SQL og Oracle, hvor du sørger for høj kvalitet og driftssikkerhed.  

Vi har mere end 150 Microsoft SQL Server-installationer i flere generationer, som vi er i gang med at samle og konsolidere. Ligeledes har ca. 100 Oracle-databaser fra 8.1.7 til 12.1.0, som vi er i fuld gang med at migrere til ny samlet Linux-platform.  

Dine primære arbejdsopgaver vil være vedligeholdelse, fejlsøgning og optimering af disse, særligt SQL. Derudover kommer du til at:  

  • sikre det tætte samarbejde med forretningsregelopsættere, testere og eksterne leverandører/udviklere  
  • rådgive i forbindelse med databaserelaterede opgaver - herunder design og migrering.  
     

Derfor ser vi erfaring i følgende områder som et plus: Linked Server fra Microsoft SQLServer, administration af Analysis Services, Integration Services og Reporting Services fra Microsoft SQL. Samt MS SCOM/OpsLogix og shell scripting (BASH/Korn).  

Et skarpt hoved med gode samarbejdsevner  

Du har en relevant it-uddannelse fulgt op af tilhørende efteruddannelse. Vi forventer, at du har flere års erfaring og har et dybtgående kendskab til både databaseadministration og lettere udvikling i relevante scriptssprog. Som person er du 

  • udviklingsorienteret og arbejder gerne i projekter, hvor du har en struktureret tilgang og er vant til at dokumentere dine arbejdsprocesser  
  • forretningsmæssig og løsningsorienteret i din tilgang til it med gode erfaringer i at løse større opgaver selvstændigt  
  • skaber resultater og trives i et til tider hektisk miljø, hvor opgaverne kan skifte i løbet af dagen  
  • er god til at samarbejde og kommunikere med kollegaer, også fra andre faggrupper.  
     

Du skal med fokus på optimering og stabilitet være med til at opbygge og levere solide løsninger af høj kvalitet til vores interne og eksterne brugere. 

Arbejdstiden er primært hverdage, men aften- og weekendarbejde kan forekomme.

Landbrugsstyrelsens It enhed er organiseret med 8 teams med hver sin teamleder. Tilsammen er vi ca. 130 kollegaer, der arbejder indenfor it. Team fagsystemdrift består af 13 medarbejdere, hvoraf 5 arbejder med databaseadministration. Teamet arbejder tæt sammen med de teams i It-enheden, der arbejder med styrelsens fagsystemer og brugersupport.

Velkommen til IT – din nye arbejdsplads  

I IT arbejder vi med projektledelse, it-og forretningsarkitektur, udvikling og opsætning i systemer og applikationsdrift. Den basale infrastruktur af drift er vi i fuld gang med at overdrage til Statens IT.

Vi viser vejen indenfor automatisering af sagsbehandling af landbrugsstøtte, således at landmænd klarer ca. 80% af ansøgningerne selv via vores digitale ansøgningssystem. IT bidrager således til, at Landbrugsstyrelsen er blandt de bedste i EU til at gennemføre landbrugsreformer og støtteordninger.

Landbrugsstyrelsen udbetaler hvert år ca. 9 mia. i støtte- og udviklingsaktiviteter fra EU. Vi har derfor høje revisionskrav til dokumentation af alle facetter i og omkring IT, og du kommer til at arbejde efter ITIL-principper.

Hvis du vil vide mere  

Læs mere på om Landbrugsstyrelsen på vores hjemmeside www.lbst.dk.  

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre nærmere om jobbet. En afklarende dialog forud for ansøgningen kan være nyttig for begge parter. Ring til teamleder Birthe Bjerre Bisgaard på tlf.: 91 32 94 50 eller enhedschef Thomas Hennecke på tlf. 93 59 73 54.

Ansættelsesvilkår  

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at ansættelse som konsulent afhængig af kompetencer og erfaring.  

Ansættelsesområdet er Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, enhed for It.  

Stillingen ønskes besat snarest muligt.  

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en privat straffeattest, der er uden strafbare forhold af betydning for stillingen.  

Ansøgning  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og eventuelle referencer, senest 11. januar 2018 kl. 12. Du søger stillingen via "søg jobbet her". 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3.  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.