Find job

It-supporter til nathold

Brænder du for at løse brugernes it udfordringer og opretholde et højt serviceniveau til politiets medarbejdere døgnet rundt? – så har du nu mulighed for at blive it-supporter på vores nathold.

I Koncern It har vi ansvar for, at politiets kerneopgaver it-understøttes bedst muligt. Center for Service supporterer politiets medarbejdere 24/7 gennem support og rådgivning, hvor du, med dine erfaring indenfor it-support, er en vigtig brik i den samlede bruger- og serviceoplevelse. 
Du medvirker til at øge effektiviteten og professionalismen i opgaveløsningen i en organisation, som varetager en vigtig samfundsmæssig opgave.

IT og brugeradministration 

Du er en del af Sektion Brugeradministration og Knowledge, som består af 20 medarbejdere og en del af den samlede it support på 45 medarbejdere med hver deres funktionsområde. Specifikt er du en af nat-teamet, hvor I sidder 2 kolleger og besvarer brugernes henvendelser og yder support. Derfor er det vigtigt, at du trives med at arbejde om natten. 

Som it-supporter er din primære opgave tage imod telefonopkald og hjælpe brugerne med deres it udfordringer fx i forhold til pc’er, printere og it rettigheder til diverse systemer, hvor du supporter dem via remote fejlsøgning. Derudover består en stor del af dit arbejde i at behandle de incidents og requests, som bliver meldt ind, og du varetager de opgaver, der kommer ind via selvbetjeningsportalen. Du udfører brugeradministration, hvor du typisk løser opgaver vedrørende brugeroprettelse, her sikrer du gennem systematisk og professionel sagsbehandling det høje serviceniveau. Mere specifikt sikrer du tildeling af rettigheder, flytninger og tildeling af roller til systemer. 

Du melder driftsnedbrud til bagvagten, kontakter leverandører i særligt kritiske situationer, opdatere driftsstatus og holder overblik over sagers forløb, ligesom du sørger for at overlevere til dagholdet. 

Vi lægger vægt på vidensdeling og et godt arbejdsmiljø, hvor vi vil hinanden og brugerne det bedste og konsekvent yder en god service.

Arbejdstiden bliver 23.00 – 07.00 mandag-søndag (hver anden uge). 
Vi sørger for, at du får en grundig oplæring og bliver sat ind i vores systemer.

Vores forventninger

Vi forestiller os, at du har en relevant it-uddannelse eller anden teknisk uddannelsesmæssig baggrund. Vi hører gerne fra dig, uanset om du er nyuddannet eller har erfaring fra en lignende it-support funktion. Vigtigst er det, at du brænder for servicefunktionen og hurtigt kan tilegne dig ny viden. Det er dog en klar fordel, hvis du har erfaring med it- og telefonsupport, natholdsarbejde og Active Directory og ITIL-processer.

Du trives med at arbejde selvstændigt og er selvkørende langt hen af vej. At tale med folk i telefon motiverer dig, og du synes, det er spændende at finde ud af, hvad brugernes præcise it problem er, for derefter at løse det. Du har det fint med, at en stor del af dine opgaverne er rutineprægede, men evner at multitaske og bevare overblikket i situationer, når tingene går stærkt, og du måske føler dig presset. Du formår at holde hovedet koldt, giver en god service og tager ansvar for at løse problemet fx ved driftsnedbrud, hvor du har ansvaret for at reagere.

Som person er du fagligt engageret, mødestabil og har et højt service- og kvalitetsniveau, som dine omgivelser nyder godt af. Du har en god sans for detaljer, ligesom du besidder et stort overblik over arbejdsopgaverne og har en struktureret tilgang til løsningerne. Ikke mindst udviser du initiativ, handlekraft og selvstændighed i forhold til dit arbejde, og du lægger vægt på at løse dine opgaver i overensstemmelse med målene for din sektion. Endvidere er det naturligt for dig, at dele din viden med dine kolleger, så vi i fællesskab kan højne vores service og faglige niveau.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiets Koncern IT med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Faisal Munir på tlf. 40 35 57 46. Du finder mere generel information om politiet på www.politi.dk og politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du oploade dit eksamensbevis. Du skal oploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hvidovre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.