Find job

Forretningsanalytiker til studieadministrative systemer

Har du indsigt i studieadministrative forretningsprocesser på de videregående uddannelser? Har du erfaring med digitalisering af forretningsgange og agil it-udvikling, og har du lyst til at være med til at drive udviklingen af Nyt SIS? Så er du måske vores nye kollega. 

Vi skaber fundamentet for fremtiden 

Viden er det, vi skal leve af i fremtiden. I Uddannelses og Forskningsministeriet arbejder vi derfor for høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst. 

Erfaren profil til udvikling af nyt studieadministrativt system 

I kontor for Studieadministrative Systemer har vi ansvaret for udvikling, vedligeholdelse, levering og teknisk drift af specialudviklede fagsystemer såsom SIS, STADS og DANS, der anvendes til studieadministration på universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Vi søger nu en erfaren profil, der kan varetage rollen som forretningsanalytiker i et stort projekt til udvikling af nyt studieadministrativt system for professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner. 

I kontoret varetager vi opgaven med at udvikle det nye system i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og leverandøren. Løsningen udvikles efter den agile model, så forretningsanalytikeren udgør en nøglerolle i arbejdet med at omsætte forretningsmæssige behov og krav til user stories og systemudvikling. 

Projektet er aktuelt i designfasen, og du træder ind som forretningsanalytiker på det tidspunkt, hvor den egentlige udviklingsfase med sprints er igangsat. Projektet forventer driftstart i 2020, og fortsætter herefter med videreudvikling. Vi forventer, at arbejdet med de agile metoder vil give så gode resultater, at vi fremover også benytter den i vores øvrige projekter. 

Du vil komme til at arbejde i et meget bredt og variereret interessentlandskab, og du får tæt samarbejde både med dygtige kolleger i ministeriet, hos leverandøren og med nøglepersoner fra institutionerne.  

Dine opgaver: 

  • Indgå i projektgruppen i tæt samarbejde med den overordnede projektleder, it-arkitekt og Product Owner.
  • Bidrage med løbende forretningsmæssig afklaring og refinement af Product Backlog i samspil med scrumteamet og forretningseksperter.
  • Bidrage med forslag til nye og forbedrede studieadministrative arbejdsgange og automatisering, så projektets mål om større effektivitet og højere kvalitet i data kan nås.
  • Bidrage til organisatorisk læring og modenhed i forhold til de agile metoder. 
     

Er du vores nye kollega? 

Du har erfaring med digitalisering af arbejdsgange i større it-projekter, gerne i det offentlige. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og vi forventer, at du er skarp analytisk, og at det falder dig naturligt at tage ansvar og strukturere komplekse problemstillinger. Vi lægger særlig vægt på, at du: 

  • Har bred indsigt i studieadministrative forretningsprocesser og -årshjul fra en eller flere videregående uddannelsesinstitutioner
  • Har erfaring med procesoptimering og automatisering af arbejdsgange gennem digitalisering
  • Har kendskab til agile it-udviklingsforløb
  • Arbejder analytisk og har et godt overblik - og bevarer det, selvom presset stiger
  • Evner at kommunikere på en måde, der er tilpasset modtageren – uanset om det er en it-udvikler eller en styregruppeformand 
     

Det er en fordel, hvis du har kendskab til: 

  • Workshopfacilitering
  • Scrum-metoden
  • Microsoft Dynamics-platformen
  • User Experience design 
     

En ambitiøs og social arbejdsplads   

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin og rig mulighed for at deltage i sociale arrangementer på tværs af koncernen. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. 

Løn og ansættelsesvilkår 

Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.  

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kontorchef Flemming Bøge på telefonnummer 7231 9550 eller på e-mail fle@ufm.dk

Søg stillingen  

Klik på knappen ”Søg jobbet her” eller søg via vores hjemmeside. Din ansøgning m.v. skal være uploadet senest fredag den 12. januar 2018. 

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 3 og anden samtalerunde afholdes i uge 4. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest. Der kan forekomme en faglig test i forbindelse med første samtalerunde.  

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker. 


Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte er en del af Uddannelses- og Forskningsministeriet, der arbejder for høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvar for de videregående uddannelser, forskning og SU-området og har et samlet budget på godt 50 mia. kr. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København K

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.