Find job

EnviDan i Silkeborg søger frontendudvikler

Er du specialist med erfaring indenfor udvikling af webbaserede/mobile applikationer? Ligger det naturligt for dig at arbejde med de nyeste teknologiske værktøjer og metoder?

Har du nogen af nedenstående kompetencer og interesser, så er du måske vores nye kollega!

Du kommer til at arbejde med design og udvikling af HTML5-baserede frontend applikationer til forsyningsbranchen. Du vil medvirke i alle faser af udviklingsprocessen, herunder analyse, design, implementering og (automatisk) test. Vi arbejder efter agile metoder og har en stærk ambition om at levere kvalitet og succesfulde projekter. Du kommer til at arbejde med mange andre dygtige softwareudviklere samt supportere, produktejere, mv. Vi arbejder med mange typer projekter - fra små ændringer til store systemer som vil kunne påvirke hele branchen.

Grundlaget er C#, og GUI er historisk udviklet i to teknologier: ASP.Net og Silverlight. Vi arbejder på at modernisere produktet, både på teknologifronten, men også så UX og design følger med tidens trend. Første spadestik er taget, og dele af kodebasen er flyttet til en SPA arkitektur. Nu skal vi til at tage fat på UX og design, og samtidig rykke på de mange spændende opgaver vi har.

Vi forestiller os, at du brænder for at arbejde med frontend, både med kode, men også i design og UX-fasen. Du er ikke bange for at udfordre og bringe nye perspektiver i spil og har fingeren på pulsen i frontendverden.

I det hele taget har EnviDan fuld damp på kedlerne og vil gerne have dig med på toget, hvis du kan nikke genkendende til nogle af de følgende punkter:

  • Stor interesse for UX, og brænder for at implementere tidssvarende UX-løsninger
  • Du har stærk erfaring med HTML5, CSS/SCSS, JavaScript, TypeScript og JavaScript frameworks som Angular.js, React.js eller lignende
  • Erfaring med at sætte frontend bygge- og udviklingsmiljøer op, fx med webpack, gulp eller ligende
  • God forståelse for kvalitet og softwarearkitektur
  • Erfaring med backendudvikling, gerne i C# er et plus
  • Kendskab til Git er et plus
  • Lyst til at arbejde selvstændigt, såvel som i teams
     

Bliv en del af EnviDan og vær med til at udvikle EnviPortal – Fremtidens digitale platform

EnviDan har igennem de sidste syv år udviklet en portal, som understøtter mange forskellige arbejdsopgaver i de danske forsyninger, og indeholder en række softwareværktøjer, som gør dagligdagen lettere og styrker overblikket. EnviPortalen anvendes i dag af over 75% af de danske forsyningsselskaber, og flere kommer til hele tiden. Dét er en succes EnviDan gerne vil bygge videre på, og det er samtidig din chance for faglig udfordring og daglig sparring med branchens bedste.

Hos EnviDan er faglig og personlig udvikling en selvfølge

EnviDan ér, og vil fortsat være, på forkant med nye teknologier og muligheder inden for softwareløsninger til forsyningsområdet, og hos EnviDan er der afsat tid og midler til udvikling. EnviDan deltager i flere udviklingsprojekter med såvel kunder, danske og udenlandske universiteter som andre samarbejdspartnere. I det hele taget anerkendes det hos EnviDan at de løsninger, der udvikles afhænger af kreative, innovative og indsigtsfulde medarbejdere, og derfor er faglig- og personlig udvikling også højt prioriteret i EnviDan, hvor 20% af overskuddet er øremærket til udvikling af nye produkter og teknologier.

Fleksibilitet og medindflydelse er nøgleord i EnviDan. ”Fleksible arbejdstider” dækker ikke over uanede overarbejdstimer. Der arbejdes i et travlt, men positivt miljø, og efterlever visionen om, at ville have hele medarbejdere, der brænder igennem uden at brænde ud.

Gør en forskel for miljøet sammen med EnviDan – kontakt os for at høre mere

Vi leverer bæredygtige helhedsorienterede løsninger for et godt miljø, og hvis du vil med ombord, så send din ansøgning via linket nedenfor. For supplerende information om stillingen kontakt venligst Mikkel B. Nygaard, mbn@envidan.dk,
28 59 14 59 eller Peder Langelund, plp@envidan.dk 29 45 33 45.

Ansøgninger behandles fortroligt og løbende, og stillingsopslaget lukkes ned, når de rette kandidater er fundet.


Om EnviDan

EnviDan blev stiftet i 1995 af tre pionerer indenfor spildevandssektoren, som stadig er hovedaktionærer i virksomheden. I dag har vi kontorer i København, Ålborg, Silkeborg og Aarhus, og vores arbejdsopgaver dækker hele den danske vand- og spildevandssektor. EnviDan er en specialistvirksomhed, med 170 medarbejdere og et stærkt økonomisk fundament, som giver tryghed og plads til faglig udvikling. Vi har fremtidssikret EnviDan med en veldefineret udviklingsstrategi, med nogle klare mål for vores udvikling såvel nationalt som internationalt. En strategi, som er udviklet i tæt samarbejde med vores medarbejdere. Se www.envidan.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Silkeborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.