Find job

Nyuddannet udvikler

Vi underskriver din ansættelseskontrakt digitalt
 

Nyuddannet udvikler med hang til læring og interesse for de nyeste trends og teknologier søges til virksomhed i rivende udvikling med internationale ambitioner.

Tiden hvor man underskrev dokumenter med en gammeldags kuglepen er ovre. esignatur er en digital underskriftsløsning, der giver virksomheder mulighed for at indhente underskrifter på deres dokumenter ved hjælp af et eID (NemID, BankID eller lign.). Flere og flere virksomheder og kunder efterspørger digital underskrift, og vi bruger hver dag på at udvikle esignatur, så det kan blive verdens bedste digitale underskriftsløsning. Du har nu muligheden for at komme med på holdet og blive en del af rejsen.

Som nyt medlem af esignaturs udviklingsafdeling vil du komme til at arbejde sammen med både erfarne specialister og unge talenter i et agilt miljø, hvor du kan udvikle dine evner og vokse sammen med virksomheden. Vores agile projektmiljø giver dig mulighed for at tage del i udviklingen hele vejen fra ide og design til det færdige produkt, og du vil derfor have stor indflydelse på både virksomhedens produkter og din egen arbejdsdag. Vigtigst af alt vil du blive en del af et stærkt ungt team bestående at dygtige og ambitiøse medarbejdere. Vi sætter en ære i at opnå resultater og at have det sjovt imens. Vores kontor er placeret på Østerbro i København. Tonen er afslappet og fredagsbaren er åben alle dage.

Vi benytter blandt andet Angular og Electron til vores desktop applikation og Micrsooft .NET platformen til vores back-end og underskriftsmiljø. Det betyder at du nemt kan få en alsidig hverdag, hvor du selv er med til at bestemme hvilket kodesprog du arbejder i.

Vi kan tilbyde dig:

  • Ansvar for nyudvikling
  • Spændende projekter, hvor du selv kan have medindflydelse på funktionalitet
  • En udfordrende hverdag med en stejl læringskurve inden for både front- og back-end
  • Mulighed for at påvirke din egen hverdag og udvikling, samt progression i jobbet
  • Alsidig hverdag i en virksomhed i hastig vækst med internationale ambitioner
  • En god, sjov og til tider nørdet arbejdsplads med glade og ambitiøse kollegaer
     

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med Javascript, og taler flydende HTML og CSS
  • Kendskab til Angular, Electron eller dokument databaser
  • Nyuddannet med en relevant IT-uddannelse på bachelor eller kandidat niveau
     

Send din ansgning i dag!

Har du mod på at udfordre dig selv i den digitale verden og skabe markedets bedste brugeroplevelse? Så send straks din ansgning til Tue Mansa Larsen på tml@esignatur.dk. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og ansøgninger vil derfor blive gennemgået løbende.

Skulle du have spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Tue på telefon +45 26 33 94 63.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København Ø

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.