Find job

Sulten Full Stack-udvikler

Vi underskriver din ansættelseskontrakt digitalt
 

Sulten Full Stack-udvikler med skarpe C# kompetencer søges til virksomhed i rivende udvikling med internationale ambitioner.

Tiden hvor man underskrev dokumenter med en gammeldags kuglepen er ovre. esignatur er en digital underskriftsløsning, der giver virksomheder mulighed for at indhente underskrifter på deres dokumenter ved hjælp af et eID (NemID, BankID eller lign.). Flere og flere virksomheder og kunder efterspørger digital underskrift, og vi bruger hver dag på at udvikle esignatur, så det kan blive verdens bedste digitale underskriftsløsning. Du har nu muligheden for at komme med på holdet og blive en del af rejsen.

Som nyt medlem af esignaturs udviklingsafdeling vil du komme til at arbejde sammen med både erfarne specialister og unge talenter i et agilt miljø, hvor du kan udvikle dine evner og vokse sammen med virksomheden. Vores agile projektmiljø giver dig mulighed for at tage del i udviklingen hele vejen fra ide og design til det færdige produkt, og du vil derfor have stor indflydelse på både virksomhedens produkter og din egen arbejdsdag. Vigtigst af alt vil du blive en del af et stærkt ungt team bestående at dygtige og ambitiøse medarbejdere. Vi sætter en ære i at opnå resultater og at have det sjovt imens. Vores kontor er placeret på Østerbro i København. Tonen er afslappet og fredagsbaren er åben alle dage.

Vores løsninger er avancerede webapplikationer der er bygget på Microsoft .NET platformen, som blandt andet benytter Web API og MVC 5, hvorfor vi sætter store krav til håndværksmæssig kvalitet. Endvidere har vi stor fokus på at udarbejde en solid arkitektur baseret på kendte metodologier.

Vi kan tilbyde dig:

  • Ansvar for nyudvikling
  • Spændende projekter, hvor du selv kan have medindflydelse på funktionalitet
  • Mulighed for at påvirke din egen hverdag og udvikling, samt progression i jobbet
  • Alsidig hverdag i en virksomhed i hastig vækst med internationale ambitioner
  • En god, sjov og til tider nørdet arbejdsplads med glade og ambitiøse kollegaer
     

Du kan tilbyde os:

  • Flydende i C# og Javascript
  • Erfaring med dokument databaser og interesse i at læse andres kode
  • Kendskab til Angular, Electron, Umbraco eller Node vil være en fordel
  • Arbejder selvstændigt, er engageret og villig til at tage ejerskab og ansvar af løsningerne.
     

Send din ansøgning i dag!

Har du mod på at udfordre dig selv i den digitale verden og skabe markedets bedste brugeroplevelse? Så send straks din ansgning til Tue Mansa Larsen på tml@esignatur.dk. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og ansøgninger vil derfor blive gennemgået løbende.

Skulle du have spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Tue på telefon +45 26 33 94 63.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København Ø

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.