Find job

Udadvendt applikationssupporter til agil og proaktiv virksomhed

Om jobbet

Vi tilbyder et selvstændigt job i en professionel og vækstorienteret virksomhed, hvor der aldrig er langt fra tanke til handling, og hvor entusiasme og arbejdsglæde er drivkraften. Vi er en agil og proaktiv virksomhed som konstant arbejder med at forbedre og udvikle vores produkt og processer således vi kan være et professionelt og velfungerende softwareudviklingshus.

Som applikationssupporter skal du yde support indberettet via vores Support Ticket System, Zendesk og via telefonen. 

Du bliver en del af Leveranceteamet, som består af 6 kolleger med fokus på konsulentydelser til kunder og partnere. Dit arbejdssted er Esbjerg.

Dine primære daglige arbejdsopgaver vil være at:

  • Du skal yde support på bruger og driftsupportsager på vores eget produkt WorkPoint
  • Kundeservice er for dig altid i højsædet og din interne gennemslagskraft sikrer en løsningsorienteret service mellem kunden og vores udviklingsafdeling
  • Du kan se gevinsten i at overvågning en løsning og så senere at kunne høste fordelene af en proaktiv tilgang til tingene
  • Du vil være med til konstant at forbedre vores Support for at give den bedst mulige oplevelse
     

Vi søger en udadvendt, fagligt velfunderet, systematisk og arbejdsom kollega som ikke er bange for at yde en indsats.

Om dig

Du kommer med praktisk og relevant erfaring fra at supportere et forretningskritisk system. Du er struktureret og forstår vigtigheden i at følge en procedure for at sikre en høj og ensartet service.
Du har gode IT-kundskaber og har erfaring med Office 365 og SharePoint. Du har let ved at sætte dig ind i et produkt. Du kan sætte dig i brugerens sted og du er velformuleret og kan kommunikere på både dansk og engelsk i både skrift og tale. Du kan se værdien i, at sætte vidensdeling og processer i system i forhold til måden at arbejde med projektstyring, sagsstyring, kontakt- og relationsstyring.

Du er selvstændig, serviceminded, udadvendt og ikke mindst grundig og stabil. Du sætter en ære i at reagere hurtigt og effektivt og forstår vigtigheden af både at sætte kunden i fokus, men også konstruktivt at tegne rammer og betingelser op, så kunden hjælpes med udgangspunkt i gældende serviceaftaler.

Vi sætter vores kultur i højsædet. Derfor vægter vi, udover evnerne, at kemien er på plads, så du naturligt bidrager til at styrke et i forvejen stærkt socialt liv i huset.

Om os

WorkPoint A/S leverer projekt-, sags- og dokumentsystemer til virksomheder i Danmark og udlandet.

Blandt vores kunder finder du Mærsk Olie & Gas, LEGO, Arkil, De Danske Væksthuse og en række udenlandske kunder. WorkPoint A/S har omkring 25 aktive partnere, som er vores primære salgskanal.

Vi tilbyder

Der er tale om et job med en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer og forventninger. Derudover tilbydes pensions- og sundhedsordning, kantine- og frugtordning, en meget aktiv personaleforening og flere andre goder, som vi glæder os til at fortælle dig om.

Ansøgning

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Delivery Manager, Morten Stenderup på mst@workpoint.dk 
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning mærket ”Applikationssupporter” vedlagt CV. Send den gerne i dag til mst@workpoint.dk da vi løbende indkalder til samtaler.


Workpoint A/S

WorkPoint A/S er en dansk softwarevirksomhed som kan løse en lang række forretningskritiske udfordringer indenfor PMO samt dokumenthåndtering, og til den tætte dialog med vores partnere og kunder søger vi en seniorkonsulent med en god forretningsforståelse. Vi stræber mod at give vores partnere, og vores egen organisation, de bedste forudsætninger for at lave de bedste løsninger til brugerne af vores produkter.

Workpoint A/S er udråbt til årets ISV Partner 2015 af Microsoft Danmark for udvikling af WorkPoint A/S forretningsløsninger og apps til Office 365. Vi er eneste danske udviklingshus udråbt som en af de 20 mest lovende SharePoint-leverandører 2015 og 2016 i det amerikanske magasin CIOReview. Vi betjener partnere i Danmark, England, Irland, Island, Holland, Sverige og Norge. Vi er i konstant vækst og er nu ca. 20 medarbejdere fordelt på tre adresser i Danmark.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Esbjerg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.