Find job

Data Warehouse arkitekt med erfaring fra komplekst systemlandskab

Har du knivskarpe kompetencer inden for Data Warehouse arkitektur, og har du lyst til at bruge dine kompetencer til udvikling af it til gavn for dansk politi, så er her en unik mulighed. Som arkitekt i sektionen Data Warehouse og Business Intelligens spiller du en vigtig rolle i både den strategiske og operationelle opgaveløsning på tværs af forretningen.

Vi har travlt, og mange spændende opgaver står i kø for at blive omsat til værdi for politiforretningen. I den forbindelse er der et stigende behov for at styrke Data Warehouse arkitekturen, modellering af nye emneområder samt videreudvikling af et effektivt og kvalitetsbevidst kompetencecenter. 

Om jobbet

Du varetager rollen som en af to arkitekter i sektionen Data Warehouse og Business Intelligens, hvor hovedopgaven er at levere data til politiet. Vores opgave med at levere data vil i fremtiden vokse i takt med, at politiet skal arbejde mere data- og analysebaseret. Det stiller store krav til datatilgængelighed, datakvalitet, sikkerhed og stabil drift. Vi indgår i projekter, som spænder bredt i både politiets beredskab og efterforskning. Til projekterne leverer vi data til analyseplatforme og politiets analytikere samt til ledelsesrapportering.

Du løser en udfordrende kombination af både kendte og nye spændende unikke opgaver. Derfor har vi høje forventninger til din indsats og dit engagement, hvor du bidrager med din erfaring og viden i den brede opgaveløsning. Du er sammen med vores anden arkitekt omdrejningspunktet i forhold til at udbygge, vedligeholde, overvåge og videreudvikle arkitektur og infrastruktur, og du er aktiv i det løbende projektarbejde, hvor du er med i initieringsfaserne for at vurdere Data Warehouse potentialet i det enkelte projekt. Vi benytter ETL-værktøjet Informatica, arbejder på en MS-SQL platform, og rapporteringsværktøjet er QlikView.

Du bliver en del af et team bestående af erfarne kollegaer som vægter samarbejde, faglige udfordringer, vidensdeling og professionalisme højt. Endvidere navigerer du professionelt i bindeleddet mellem forretning og it, hvor du naturligt estimerer og nedbryder projektleverancer og opgaver i samarbejde med forskellige samarbejdsrelationer. 
 

Vores forventninger til dig

Du har mindst 5 års erfaring med design og udvikling af Data Warehouse, og arbejder måske som Data Warehouse arkitekt i dag, eller måske er arkitektrollen dit næste karriereskridt. Vi ser gerne, at du har en relevant it-teknisk uddannelse eller anden uddannelsesmæssig baggrund. Vigtigst for os er, at du har hands-on-erfaring og stærke kompetencer inden for arkitektur – herunder design, installation, konfiguration og dokumentation.

Endvidere besidder du et godt kendskab til SQL server samt erfaring med en eller flere rapporteringsværktøjer. Som person er du passioneret omkring dit fag, du er nysgerrig efter at lære mere, tør lave fejl og lære af dem. Du udviser gode samarbejdsevner i et bredt interessentlandskab, hvor du udstråler et højt engagement, føler en naturlig ansvarlighed og trives i et miljø med ambitiøse mål. Din arbejdsform er kendetegnet ved struktur, analytisk sans og evnen til at se ud af boksen og finde alternative løsninger.

Du kommunikerer på et højt fagligt niveau både på skrift og tale på dansk. Tilligemed behersker du engelsk på et teknisk niveau, både mundtligt og skriftligt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og akademikere i staten. 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted vil være Rigspolitiet Koncern IT med adresse på Landlystvej 34 i Hvidovre.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder John Anker Møller på telefon 91 35 76 52. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis – vi foretrækker, at du oploader alle dokumenter i pdf-format.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 og 5 2018. 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgning senest: 16-01-2018

Koncern IT

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse samt politiet i Grønland og på Færøerne. Rigspolitiet sætter retningen og udarbejder overordnede strategier for hele politiet i tæt samarbejde med politikredsene.
Ca. 400 medarbejdere i Koncern IT udvikler og driver it-systemer for politiets ca. 15.000 ansatte, heraf 11.000 polititjenestemænd, og sikrer, at it-understøttelsen hjælper politiforretningen med at forebygge og forhindre kriminalitet. Koncern IT er organiseret i fire centre: Strategiske Stabe, Service, Udvikling, Drift og et Ledelsessekretariat.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hvidovre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.