Find job

It-specialister til vores infrastruktur operation team i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse

Vil du være en del af et engageret og specialiseret operations-team som arbejder bredt med drift og overvågning af vores internt driftede systemer? Har du evt. erfaring fra en lignende stilling, og har du stor interesse for og viden om Linux og databaser, vil vi gerne høre fra dig. 

Dine arbejdsopgaver som IT-specialist 

Som it-specialist i operations får du sammen med ca. 25 engagerede kolleger i Infrastruktur kontoret ansvaret for drift og tekniske leverancer af vores backoffice- og serverprodukter, kommunikationsteknologier og infrastruktur. Vi håndterer komplekse systemopgaver, foretager proaktive problemløsninger og sikrer best practise design, sikkerhed og performance. Infrastruktur kontoret har ansvaret for den tekniske infrastruktur og den del af operations, der drives internt. 

Du bliver en del af vores operations-team med engagerede og dygtige kolleger og en god og imødekommende stemning. I teamet får du en selvstændig rolle med en bred vifte af systemer og applikationer. Vi er pt. tre personer og søger to kollegaer mere. 

Dit ansvar bliver at håndtere Linux, Windows baserede systemer, databaser, OpenSource, overvågningsværktøjer, håndtering af certifikater m.m.  

Dit primære fokus vil være drift, men der vil også være projektdeltagelse i mindre omfang. Hverdagen er varieret, og du vil løbende blive involveret i et bredt spektrum af større og mindre ad hoc opgaver, hvor såvel dine personlige som dine faglige kompetencer kommer i spil. 

Du får et tæt samarbejde med en række interne it-specialister. Du vil desuden få en bred kontaktflade med interne system ejere, arkitekter m.m.    

Som del af jobbet vil du indgå i et vagtteam på tilkald. 

Du har interesse for Linux, OpenSource og databaser og har stort drive og selvstændighed 

Du har evt. erfaring fra en lignende stilling, eller er nyuddannet med interesse for de driftsmæssige områder, eventuelt som indgang til videreudvikling inden for de anvendte teknologier, og det er vigtigt, at du har en naturlig interesse og viden om Linux, OpenSource, overvågningsværktøjer og databaser samt en god it-forståelse.  

Du trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og tæt sammen med dit team. Som person er du god til at kommunikere og kan lide at skabe relationer. Du er struktureret, følger op, er god til planlægning og trives med mange bolde i luften. Du motiveres af at have ansvar og kan drive mange typer opgaver på samme tid.    

Drift- og Udviklingscenter – din afdeling 

Drift- og udviklingscenteret er en del af den fremtidige Udviklings- og forenklingsstyrelse, med adresse i København. Drift- og udviklingscenteret leverer it-løsninger på tværs af det nuværende SKAT, og de fremtidige styrelser under Skatteministeriet. Derudover løser Drift- og udviklingscenteret mange forskellige opgaver for at understøtte styrelsens strategiske fokus om sammenhængende it-løsninger af høj kvalitet og omkostningseffektive it-løsninger, herunder drift, overvågning og vedligehold af hjemtagne forretningsapplikationer. 

Ansøgning og kontakt 

Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 17. januar 2018. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Leif J. Schandorph på 40712518 eller Brian Olesen 72378544.  

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. 

Dit arbejdssted vil indtil videre være Kalvebod Brygge 35, 1560 København V . På sigt vil arbejdsstedet skifte til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 

Udviklings- og forenklingsstyrelsen 

Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave bliver at sikre, at skatteforvaltningen understøttes af driftssikker og fremtidsparat it. Styrelsen forventes bemandet med ca. 900-1.100 medarbejdere og får kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.fra1til7.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

I SKAT er vi ca. 6.200 kolleger på kontorer i hele Danmark. Lige nu er vi alle samlet i SKAT – men i fremtiden bliver vi opdelt i flere styrelser. En plan for organisering og geografisk placering forventes klar i sommeren 2017. 

Vores kerneopgave som myndighed er hvert år at opkræve de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på, at driften af skattevæsenet er sikker og effektiv, og alle betaler det, de skal, hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med skattevæsenet. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. Vi har brug for medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. Er du vores næste kollega?

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København V

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.