Find job

Erfaren digitaliseringskonsulent med fokus på forbedring

I Sikkerhedsstyrelsen er vi i fuld gang med at realisere vores strategiske målsætning om digital transformation. Vi digitaliserer vores kerneprocesser, og vi løfter opgaven i sam-arbejde med leverandører, borgere og virksomheder. 

Vi søger en erfaren digitaliseringskonsulent, der kan starte senest 1. marts. Du vil komme til at koordinere komplekse udviklings- og digitaliseringsopgaver, så vi sammen kan omsætte mål og aktiviteter til effektiv drift. Du vil sammen med et team af dygtige kolleger skulle udvikle og implementere nye metoder, processer og løsninger, så styrelsen skaber effektive, kunderettede løsninger med digitalisering. 

Hvad forventer vi af dig? 

Den digitale transformation har direktionens og ledelsens fulde bevågenhed, og som vores nye konsulent har du en enestående mulighed for at skabe synlige resultater i samarbejde med dine kolleger og en lang række nøglepersoner i styrelsen. Vi er 13 medarbejdere i teamet under ledelse af kontorchef Per Bo Christensen. Vi arbejder alle dedikeret på at skabe gode resultater, at være gode kollegaer og dygtige samarbejdspartnere for organisationen.  

Du passer perfekt til stillingen og i vores team, hvis følgende fire udsagn rammer plet: 

  1. Du er en udpræget holdspiller. Du har det fornødne overskud til at favne faglighed og mennesker, fordi du ved, at vi opnår de bedste resultater ved at bringe hinandens kompetencer og holdninger i spil. Vores værdikæder og kerneprocesser går på tværs af organisationen, og du arbejder målrettet på at skabe forståelse for, at vi alle er afhængige af hinanden. Du nyder at spille andre gode, og du er et forbillede på det gode samarbejde i din konstruktive dialog med medarbejdere og interessenter på alle niveauer.  

  2. Du er kvalitetsbevidst på både egne og andres vegne. Dit ambitionsniveau er højt, og du arbejder målrettet på at løse dine opgaver til tiden. Du omsætter kompetent og effektivt forskellige udviklingsaktiviteter til effektiv drift, og du tager teten, når et projekt skal løbes i mål inden en stram deadline. Du har overblik over, hvordan forskellige fagområder spiller ind i forskellige kerneprocesser, så du kan sikre kontinuerlig forbedring og effektiv digitalisering på tværs i organisationen. 

  3. Du er på hjemmebane, når vi taler agilitet. Du er velinformeret om tendenser inden for digitalisering og hurtig til at spotte forbedringspotentiale i projekter og processer. Du bliver begejstret, når du i samarbejde med dine kollegaer kan skabe større værdi i morgen med de samme ressourcer som i går, og dit gå-på-mod smitter, når du bliver mødt med nye udfordringer, 

  4. Du har et skarpt blik for en offentlig styrelses mandat og kompetencer. Du lever op til vores løfte til omverdenen om at sikre, at Danmark er et attraktivt land at drive virksomhed i og et trygt lang at være forbruger i. Du udvikler digitale løsninger med fokus på målgrupperne, så virksomheder og borgere oplever en mere effektiv forvaltning. I den proces er governance et uundværligt redskab for dig. 
     

Vi forestiller os, at du har en akademiuddannelse i IT eller en master i digital innovation, som du har taget efter nogle år på arbejdsmarkedet. Men det vigtigste er, at du har dokumenteret erfaring med digitalisering, it-udvikling, projektledelse og komplekse sagsprocesser – og meget gerne kendskab til arkitektur, sprintstyring og agile governance-principper.  

Hvad kommer du til at lave? 

Alle dine arbejdsopgaver udspringer af vores mål om at være en moderne og serviceorienteret myndighed, der i 2020 er digital i alt, hvad vi tænker og gør. Du kommer især til at: 

  • digitalisere kerneprocesser og løbende forbedre dem. Du skal koordinere den agile udvikling af integrerede digitale løsninger, der rummer ansøgninger, anmeldelser, beskik-kelser, godkendelser og tilladelser. Det kræver, at du kan favne principper for arkitektur og tværgående systemanvendelse. Og du løfter en stor del af opgaven, når kerneproces-serne fire gange årligt skal forbedres i en dokumenteret og anerkendt governance. 
  • beskrive og implementere governance i samarbejde med kontorchefen. Du får et hovedansvar for at beskrive, hvordan agile udviklingsforløb med kontinuerlig forbedring af digitale løsninger foregår i styrelsen. 
  • udvikle arkitekturgrundlag. Du skal sikre, at de systemer du er med til at udvikle konsolideres i vores forretningsarkitektur og sikre, at nye komponenter bliver integreret, og udviklede løsninger overgår til implementering.  
  • deltage i udbud, systemimplementeringer og evalueringer. I takt med at vi foretager nyanskaffelser, skal du omsætte din viden til formuleringer af krav i forbindelse med udbud. Og du skal sikre, at vi tænker og handler retrospektivt, så vi løbende evaluerer med henblik på læring og forbedring. 
     

Sådan ansøger du   

Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer via vores elektroniske ansøgningsmodul på www.sik.dk senest fredag den 19. januar 2018 kl. 12.00. 1. og 2. samtaler forventes at blive afholdt i uge 4-5.   

Du vil blive ansat på fuld tid efter AC-overenskomst med tiltrædelse hurtigst muligt.   

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Per Bo Christensen på tlf. 33 73 21 30. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Dan Bøgh Morthorst på tlf. 91 33 70 47.   

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Hvad kan du forvente af os? 

I Sikkerhedsstyrelsen handler det om at gøre en forskel og skabe resultater. Vi vil gøre det ukompliceret at træffe det sikre valg. Og vi arbejder på tværs af fag og afdelinger for at få skabt de bedste og mest effektive løsninger til gavn for virksomheder og forbrugere. 

Du kan derfor se frem til en dagligdag blandt ca. 140 dygtige og alsidige kolleger og ledere. Det er sjovt og fagligt udfordrende, og vi møder hinanden med godt humør i en meningsfyldt og spændende hverdag. Vi er i fuld gang med digital omstilling – og vi udvikler medarbejdere til at arbejde moderne, digitalt og serviceorienteret. Så du kan forvente, at vi vil tage dig med på en spændende forandringsrejse. 

Du bliver tilbudt flekstid og gode personaleforhold. Derudover kan du se frem til at arbejde i et smukt gammelt fødselshospital med kolleger, der hejser flaget, hver gang du har fødselsdag og en aktiv personaleforening, der arrangerer fester, løbeevents og familieudflugter.

Hvem er Sikkerhedsstyrelsen? 

Sikkerhedsstyrelsen hører under Erhvervsministeriet og har ansvaret for teknisk sikkerhed i Danmark. 

Ukompliceret sikkerhed 

Vi arbejder hver dag for at gøre sikkerhed så ukompliceret som muligt. Derfor er vi transparente, tilgængelige og tager altid udgangspunkt i vores målgruppers virkelighed. Vi tænker i service før indskærpelse. Alt, hvad vi gør, har til formål at sikre, at Danmark skal været et attraktivt land at drive virksomhed i. Og et trygt land at være forbruger i.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Esbjerg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.