Find job

Systemarkitekt

IT-arkitekt med erfaring fra liv- og pensionsbranchen søges.   

Har du erfaring med at arbejde som systemarkitekt eller tilsvarende i pensions- eller forsikringsbranchen? Er du en dygtig arkitekt, som bliver motiveret af at være en del af et stærkt fagligt miljø? Så er du måske vores kommende kollega.  

Om jobbet 

I rollen som arkitekt skal du:   

  • Kunne samarbejde med udviklere og øvrige arkitekter om løsningen 
  • Holde overblik over løsningen og være i stand til at kommunikere klart 
  • Være medansvarlig for at arkitekturen teknisk hænger sammen og er konsistent 
  • Deltage i at udarbejde guidelines for arkitekturen med udgangspunkt i Edlunds
    eksisterende arkitektur 
  • Dokumentere arkitekturen og formidle den – både på dansk og engelsk og til både udviklere,
    kunder, integrationspartnere og drift 
  • Sikre løsningens driftbarhed 
  • Guide udviklerne på projektet, så arkitekturprincipperne forankres og følges i selve udviklingen 
  • Reviewe forslag til løsninger, så arkitekturen hænger sammen på tværs 
  • Assistere i planlægningsfasen med at identificere og prioritere opgaver 
     

Om dig 

Vi søger en kompetent arkitekt, som har en relevant akademisk baggrund som Aktuar, Matematiker, Statistiker, Datalog eller tilsvarende. Det er et stort plus, hvis du har erfaring fra pensions- eller forsikringsbranchen. Alternativt kommer du fra en tilsvarende rolle som arkitekt fokuseret omkring IT-udvikling inden for et andet område, der omfatter komplekse løsninger.  

Vi forestiller os desuden, at du har med følgende kvalifikationer:  

  • En solid teknisk baggrund 
  • Følger den teknologiske udvikling og specielt udviklingen i principper for god IT-arkitektur 
  • Kan evaluere nye teknologier og trends i forhold til deres anvendelse  
  • Du skal fungere som et teknologisk fyrtårn i organisationen 
  • Du har erfaring fra tilsvarende roller  
  • Er i stand til at skabe og holde et overblik – også i en presset situation 
  • Hurtigt kan sætte dig ind i nyt materiale 
  • Er struktureret i løsninger 
  • Er udadvendt og kan tage beslutninger 
  • Kommunikerer effektivt med kunder og andre interessenter 
  • Sikrer et godt samarbejde i arkitektforummet 
  • Du behersker både dansk og engelsk på professionelt niveau 
     

Det er en forudsætning for at få succes i rollen, at du har stærke kommunikative evner på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.    

Du bliver værdsat 

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt sammen socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Vi tilbyder en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension. 

Ansøgningsfrist: 19-01-2018

Stillingstype: Architect

Lokation: Ballerup

www.edlund.dk

Kontakt

Morten Bendsen, Program Manager, tlf. 3615 0652


Om Edlund A/S 

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 260 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 20 år på markedet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.