Find job

Young Professional - DIGITAL

Hos Capgemini Sogeti søger vi talenter, der drømmer om at arbejde med IT i et inspirerende, innovativt og tværfagligt miljø.

Vi omformer digitalisering til forretningsmæssige muligheder og forandrer gennem teknologi og mennesker. Vi skaber resultater i et tillidsfuldt og åbent samarbejde med vores kunder, baseret på agile processer og effektive beslutningsstrukturer.

Hvis du vælger os som din nye arbejdsplads, får du en fastansættelse som konsulent med nogle af Danmark dygtigste kollegaer. Synergi og netværk vil blive en stor del af din hverdag, og vi vil have din personlige læring og udvikling i fokus.

Vores opstartsprogram for Young Professionals indeholder:

  • Et introducerende uddannelsesforløb i software udvikling
  • Introduktion og coaching til rollen som konsulent
  • Kendskab til Capgemini Sogetis ydelser og løsninger til vores kunder
  • En skræddersyet udviklingsplan der blander teori, praktik og deltagelse i faglige netværk, der udvikler vores ydelser
  • Deltagelse i IT-projekter hos store danske virksomheder
  • Indgåelse i globale sammenhænge med internationale kollegaer indenfor Capgemini-gruppen
     

Dine kvalifikationer

Du kan se dig selv arbejde både internt men også on-site hos kunden med støtte fra vores erfarne konsulenter. Du drømmer om en karriere som software udvikler, hvor håndværket er i fokus. Du har en naturlig interesse for teknologier, både nye og gamle og du trives med svære tekniske udfordringer. Som udvikler hos os har du foruden skarpe tekniske kompetencer, forståelsen for sammenhængen mellem forretning, systemer og det digitale landskab.

Dine typiske opgaver vil være:

  • Teknisk specifikation og estimering
  • Analyse, design og implementering af komplekse løsninger
  • Kvalitetessikring af din og andres kode
  • At være på forkant med udviklingen inden for dit område
  • Opsamling og deling af teknologisk viden med dine kollegaer
     

Ønskede kvalifikationer

Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye produkter og teknologier. Du kan arbejde selvstændigt men finder det også sjovt og motiverende at arbejde i teams. Du kan præsentere løsninger og indgå i dialog med kunden - på forretningens såvel som på de teknologiske præmisser. Du taler og skriver dansk flydende og har gode engelskkundskaber. Af natur er du analytisk, ambitiøs og ikke bange for at tage initiativ og gå forrest. Det er desuden en fordel hvis du har suppleret dine studier med et par års praktisk erfaring.

Uanset dine tekniske kodekompetencer, har du kendskab eller erfaring med flere af nedenstående områder.

  • Et eller flere gængse programmeringssprog (Java, C#, C++, mm.)
  • HTML, CSS, Javascript (eventuelt Javascript frameworks)
  • SOAP/Restful webservices
  • Service Orienteret Arkitektur / Micro Services
  • Databaser
  • IoT
  • Forskellige IDE'er
  • Scrum og Agile udviklingsprocesser
     

Vigtigst er at du brænder du for at lære nye teknologier.

Gør en forskel

Vi går forrest, og er med til at sikre de bedst mulige løsninger ved vores kunder. Du bliver en del af en åben kultur, hvor dit bagland både er der til spændende faglige diskussioner og til at støtte op om dine første erfaringer som konsulent ved vores kunder.

Har du lyst til at være en af vores nye Young Professionals, der starter den 1. marts 2018? Så send gerne din ansøgning i dag, da vi holder samtaler løbende.

Vi har mange fordele

  • Eksperter i teknologi og innovation
  • Stærkt fagligt netværk
  • Sammenhold med kollegaer i hele verden
  • Lønpakke med bonusordning
  • Fokus på din udvikling
  • Forskellige opgaver og brancher
  • Adgang til kurser og certificeringer
  • Udfordrende projekter
  • Flekstid og sundhedforsikring
     

Om os

Hos Capgemini Sogeti er vores kernefokus digital transformation, samt hvordan digitalisering af arbejdsgange kan optimere vores kunders forretning. Vi leverer IT-konsulentydelser inden for udvikling, integration, test og kvalitetssikring samt applikationsvedligeholdelse både onshore og offshore. Vi er mere end 198.000 ansatte i 40 lande, heraf 300 i Danmark med kontor i København og Aarhus. Capgemini Sogeti er et helejet datterselskab af Capgemini SE, noteret på børsen i Paris.

Capgemini har været repræsenteret i Danmark siden 1984. I 2002 dannede Cap Gemini-koncernen datterselskabet med navnet Sogeti i seks lande, for dermed at fokusere på det voksende lokale IT-marked. Sogeti Danmark A/S blev dannet den 28. juni 2006. Den 1. januar 2014 blev Capgemini Danmark A/S og Sogeti Danmark A/S sammenlagt under navnet Capgemini Sogeti Danmark A/S.

Du bliver en del af et inspirerende og innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk. Er du drevet af at lære nyt, kan vi via vores kunder og interne projekter, give dig muligheden for at se ting i et nyt perspektiv og dermed lære ting, man ikke kan andre steder.

  • Udfordrende opgaver i tæt samarbejde med et stærkt team
  • Adgang til internationalt netværk og faglige communities
  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder med en veldefineret kompetencemodel
  • Varierende opgaver i flere forskellige brancher
  • Lønpakke med bonusordning, flekstid og sundhedsforsikring
     

Jesper Lund Christensen | Kontaktperson

 Email: jesper-lund.christensen@capgemini.com  

Tlf.: +45 5218 9378. 

Om os

Hos Capgemini Sogeti er vores kernefokus digital transformation, samt hvordan digitalisering af arbejdsgange kan optimere vores kunders forretning. Vi leverer IT-konsulentydelser inden for udvikling, integration, test og kvalitetssikring samt applikationsvedligeholdelse både onshore og offshore. Vi er mere end 180.000 ansatte i 40 lande, heraf 300 i Danmark med kontor i København og Aarhus. Capgemini Sogeti er et helejet datterselskab af Cap Gemini SA, noteret på børsen i Paris.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.