Find job

Systemadministrator til datacenter i vækst

Drift • optimering • sparring • forretningsmæssig forståelse

Hos Beierholm bliver vi stadig flere medarbejdere, og derfor søger vi en engageret kollega til at varetage drift, løbende optimering og videreudbygning af vores interne systemer. Stillingen er placeret i vores interne it-afdeling i Aalborg.

It-afdelingen er en lille afdeling, der er kendetegnet ved et stærkt sparringsmiljø – hvor 2 + 2 bliver til 5, og hvor den bedste løsning ofte findes i fællesskab. Vi lægger stor vægt på samarbejde, både i afdelingen, med vores leverandører og i forhold til vores mange revisorer, som samtidig er vores kunder. Derfor er vi også servicemindede og åbne over for både forslag og flere vinkler på løsningsmuligheder. Vi sætter en ære i at skabe it-løsninger, som tilfredsstiller det behov, der findes hos vores kunder. Desuden er vi kendetegnet ved, at vi alle tager ansvar for egne opgaver, således at vi sikrer fremdrift og opnåelse af de bedste resultater -  hele tiden med afsæt i en effektiv og sikker digitalisering for Beierholm.

Vi har brug for dig, som tager ejerskab for dit ansvarsområde, nemlig den daglige drift, hvor du i samarbejde med dine kollegaer, sikrer et stabilt driftsmiljø for et stort antal brugere med varierende arbejdstid. Du tager ejerskab for afvikling, servicevinduer, nødplaner m.m. og spiller ind med gode ideer til optimeringer og arkitekturudvikling. Vi har kraftig vækst og store ambitioner med den digitale platform.

Dine opgaver

Som vores nye kollega kan du genkende dig selv i ovenstående. Du bliver ansvarlig for en lang række spændende driftsopgaver, primært med fokus på:

  • Vedligehold, optimering og udbygning af Beierholms eget, fuldt virtualiserede, Hyper-V datacenter, baseret på primært on-premise Microsoft services og NetApp SAN-miljø
  • Arkitektur for fremtidens behov: Skalering, sikkerhed og dataprocessering af stadig større mængder af data
  • Ansvar for udbedring af eventuelle fejl og performance issues
  • Backoffice-brugersupport for et stabilt voksende antal interne kunders afvikling af programmer og services på datacentret via terminal services
  • Proaktiv optimering samt overvågning, som sikrer højst mulig tilgængelighed for vores brugere.
     

Er du den rette kandidat, har du følgende faglige færdigheder

  • Du har en relevant uddannelse som ingeniør, datalog el. lign. Alternativt er du autodidakt og har opnået dyb, teknisk indsigt gennem mange års dokumenteret erfaring
  • Du har stor erfaring med drift af datacentre, virtuelle servermiljøer (gerne Hyper-V), nyeste versioner af servere, clustre, terminal services og brugeradministration
  • Du har opdateret viden om it-sikkerhed og netværk generelt
     

Vi lægger desuden vægt på, at du

  • Hurtigt kan tilegne dig en bred forretningsmæssig forståelse for systemsammenhæng og brugeradfærd
  • Har en metodisk tilgang til opgaverne
  • Er god til at overskue processer
  • Er selvdreven og vedholdende i problemløsning
  • Som ejer af driften løser problemerne når de opstår. Desuden er du fleksibel, når der er brug for en ekstra indsats
  • Interesserer dig for det faglige og hele tiden har lyst til at lære mere.
     

Det kræver, at du er struktureret og god til at få opgaverne afsluttet. Vi ser det som en fordel, hvis du kommer fra en intern it-funktion i en anden større virksomhed.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte it-chef Kasper Behrens på tlf. 96 34 79 00 / 40 50 20 08.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Samtidig er det vigtigt for os at finde den rette kandidat til jobbet. Derfor hører vi også gerne fra dig, såfremt du har forlænget opsigelsesvarsel.

Ansøgningsfristen er den 31. januar 2018, men vi gør opmærksom på, at ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt evt. øvrige relevante papirer.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.