Find job

Robotudvikler til DSB IT

Vil du være med til at udvikle DSB's kommende teknologier i et nyt Center of Excellence inden for robotics? Vi mangler to udviklere til en ny service inden for Robotic Process Automation (RPA).

Digital forvandling i DSB

Du bliver en del af en passioneret afdeling, der favner Software Test og specialistområder inden for Microsoft-produkter som O365, D365 og Azure. Vi bruger agile metoder til hurtigt at levere innovative, digitale løsninger til forretningen. Vi kombinerer nye teknologier med en kundecentreret tilgang til at levere spændende og slagkraftige nyskabelser på tværs af DSB.

Du får ansvaret for dele af det tekniske design og for udviklingen.

Dine konkrete arbejdsopgaver bliver at

  • Udvikle og konfigurere automatiserede workflows i forskellige værktøjer - både selvstændigt og som en del af en teamleverance. Vi bruger pt. Blue Prism, men det kan også være UIPath eller lignende, som tilbyder mange standardkomponenter.
  • Designe og mappe processer med henblik på automatisering.
  • Opsætte benefit tracking på de processer, der udvikles.
     

Passioneret og nysgerrig omkring robotics!

Du brænder for at udvikle gode og effektive løsninger for automatisering og effektivisering. Du er nysgerrig efter at lære nye metoder og blive udfordret på det, du kender. Og du kan lide at have travlt.

Du kan godt se dig selv som en selvstændig del af et kommende, lille 'robotics-rejsehold'. Teamet er under opbygning, og du får derfor store muligheder for både at lære og præge området. Som Robotics-udvikler er du med til at sikre, at vi får en stabil og holdbar løsning gennem vores robotter - og dermed nogle automatiserede workflows, der virker.

Teknisk tester eller programmør med mod på automatiserede workflows

Du har en velfunderet teknisk indsigt og forståelse for arbejdsprocesser i en moderne virksomhed.

Vi forventer, at du:

  • Har prøvet at kode f.eks. makroer og forstår den grundlæggende logik i kodning.
  • Kender til agile udviklingsprojekter og synes om at arbejde med dem.
  • Deltager aktivt i diskussioner om såvel tekniske valg som forretningsmæssige muligheder.
  • Formår at sætte dig i kundens sted og stille de nødvendige spørgsmål for at kunne levere den bedst mulige løsning.
     

Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med et område under opbygning, hvor dit input og dine initiativer spiller en vigtig rolle for teamets succes.

Erfaring med RPA-teknologi eller automatiseret test er en klar fordel men ikke et krav. Værktøjerne er ret brugervenlige, så med den rette indstilling og en høj kapacitet for at lære nyt er du godt på vej.

Hvad kan DSB tilbyde dig?

Et job i en stor dansk IT-organisation, som er kendetegnet ved et fagligt udfordrende miljø, hvor vi deler viden og anvender de nyeste teknologiske værktøjer.

Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse og gøre en forskel. Vi har fokus på at videreudvikle kompetencer med både fælles og individuelle forløb gennem uddannelse, seminarer, kurser og andre studier.

Nyansatte kolleger fremhæver uopfordret DSB som en innovativ og moderne arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder kan være med til at påvirke både sin egen hverdag og fremtiden for DSB.

DSB IT tager udgangspunkt i moderne ledelsesprincipper med respekt for fortiden. Vores ledere er rekrutteret både internt og eksternt fra private eller offentlige virksomheder - tiltrukket af mulighederne i en organisation under forandring.

Dit arbejdssted bliver Telegade 2 i Høje Taastrup - tæt på offentlig transport og i moderne lokaler. Vi arbejder på fleksible kontorer med let adgang til kaffekøkkener, stillerum og mødelokaler. Som medarbejder hos DSB får du adgang til en god kantineordning, fitnessfaciliteter i kælderen, bekvemme parkeringsmuligheder og en fordelagtig kørselsordning med DSB.

Du kan se frem til et attraktivt job, hvor du får en vigtig rolle i identificeringen, udviklingen og eksekveringen af et digitaliseret DSB.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send os dit cv, en kort motiveret ansøgning og evt. eksamenspapirer hurtigst muligt og senest d. 28. januar 2018.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stefan Lissau Erichsen, mobil 24 68 23 23.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.