Find job

3C RETAIL A/S søger BI-udvikler

Brænder du for data og Business Intelligence og har du et godt overblik og en stærk teknisk profil? Vil du være medspiller i et fagligt stærkt funderet team? Har du lyst til at arbejde i en ambitiøs vækstkoncern med brands som L’EASY, L’EASY Business, Thorn og D|E|R Privat Finans? 

I stillingen kommer du til at varetage en bred vifte af afvekslende opgaver i relation til udvikling af datagrundlag, defineret i samarbejde med en bred kontaktflade i koncernen. 

Du vil blive del af en nyetableret afdeling, der primært beskæftiger sig med at etablere et konsolideret rapporteringsgrundlag på tværs af forretningsområder og enheder. De konsoliderede data skal desuden fremadrettet understøtte løbende ad-hoc-analyser og data-mining. 

Afdelingen varetager Business Intelligence relaterede databaseudviklingsopgaver på tværs af de lande og brands, der indgår i 3C RETAIL-koncernen. 

Arbejdsopgaver 

Som BI-udvikler får du ansvaret for løbende at drive og implementere specifikke data warehouse-opgaver og projekter, herunder ansvar for de enkelte projekters deadlines og overleveringer. Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • ETL-udvikling på MS SQL-platformen. 
  • Sikrer kobling imellem forretningsbehov, ønsker til analyse og rapportering, samt interfacet til data. 
  • Udvikle datamarter ved brug af 3C RETAILs data warehouse udviklingsstandard. 
  • Tager ansvar for gennemførsel af opgaver og projekter. 
  • Løbende driftsopgaver. 
  • Fejlrettelser og tilpasninger. 
  • Agerer teknisk sparringspartner i BI-afdelingen. 
  • Løbende dokumentationsopgaver i forbindelse med de løbende projekter. 
     

Derudover skal du løbende understøtte implementeringen af 3C RETAILs IT-strategiske mål, og være med til at sikre, at IT-landskabet følger den teknologiske udvikling. 

Din baggrund 

Du er en teknisk stærk person, der er i stand til at kommunikere med forretningsbrugere. Gennemgående kendskab til MS SQL, samt erfaring med databaseudvikling, er et krav, og det er en fordel, hvis du har kendskab til BI-frontend- værktøjer (TARGIT, Qlik, Tableau og lign.), ETL-processer og dataflows. 

Erhvervserfaring eller relevant uddannelse (f.eks. cand.merc.dat, cand.merc.(BI), datamatiker, HA(it.) eller lign.) inden for området er påkrævet. 

Hvem er du? 

For stillingen gælder det, at du er selvdrevet, oprigtig og engageret med en holistisk tilgang til virksomheden. Du vil få en bred kontaktflade, så det er en fordel, at du har gode kommunikationsevner og kan begå dig på tværs af organisationen på alle niveauer. Du er flydende i dansk - både i skrift og tale. 

Du er arbejdsom og klar til at yde en ekstra indsats op til en vigtig deadline, god til at samarbejde, ærlig, i stand til at arbejde og kommunikere selvstændigt – med mennesker i alle lag af organisationen. 

Vi tilbyder 

Du får masser af faglige udfordringer og mulighed for sparring i et fagligt stærkt miljø. Endvidere får du gode muligheder for at præge indholdet af og udviklingsretningen i din stilling. 3C RETAIL er en dynamisk, udviklingsorienteret koncern, hvor dagligdagen er præget af et højt aktivitetsniveau, afveksling og masser af udfordringer. Beslutningsvejene er korte, arbejdsklimaet uformelt og kollegerne engagerede. 

Du får gode ansættelsesforhold, løn efter kvalifikationer, pensionsordning og tilbud om kantine- og massageordning. 
Din arbejdsplads bliver på 3C RETAILs hovedkontor, der ligger lige ved banegården i Odense. 

Derudover… 

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte BI Teamleder Rolf Nielsen på tlf. 20 72 17 21. 

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler og afslutter rekrutteringsforløbet, når vi har fundet den rette kandidat. Alle ansøgninger behandles fortroligt. 

Arbejdssted: Odense C

Ansøgningsfrist: 03-02-2018


3C RETAIL A/S er en ambitiøs vækstkoncern med mere end 540 medarbejdere og en årlig omsætning på 2 mia. kr. 3C RETAIL-koncernen omfatter bl.a. virksomhederne L’EASY, D|E|R Privat Finans og VÆRSGO i Danmark, samt Thorn i Norge og Sverige.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.