Find job

Udvikler/programmør til Oracle Application Express (APEX), Koncern Økonomi

Til teamet Finans og styring i Regnskab og Finans, en del af Koncern Økonomi i Region Sjælland, søger vi en Udvikler/programmør til Oracle Application Express (APEX).

I begyndelsen af 2017 tog Region Sjælland værktøjet Oracle Apex i brug til at understøtte enhedernes behov for rapporter til ledelsestilsyn, opfølgning på drift, analyse af forskellige områder og til at understøtte de daglige driftsopgaver. Det er blandt andet udviklerens opgave at levere velfungerende og smarte rapporter inden for disse områder. Hvis du er professionel og ferm til dette, så er det måske dig, der er vores nye kollega.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Udvikling af rapporter i Oracle Apex samt vedligehold af allerede eksisterende rapporter
  • Tæt dialog med de faglige områder der anvender rapporterne i Region Sjælland
  • Udarbejdelse af vejledninger og undervisningsmateriale til de enkelte rapporter i samarbejde med superbrugere
  • Deltage i samarbejdet om og i den lokale systemadministration for Oracle E-business suite
  • Diverse ad hoc-opgaver
     

Relevant uddannelse/certificering og praktisk erfaring

Du har en uddannelsesbaggrund og erfaring inden for IT og programmering. Og meget gerne også kendskab til arbejdsgange i økonomi- og indkøbssystemer. Du har en god forståelse for design af rapporter/applikationer til Oracle-databaser, og du kan give dynamisk input til designforslag og bl.a. anvende muligheder for god sikkerhed og performance.

Du har en solid erfaring med udvikling indenfor et eller flere af følgende områder

  • Oracle APEX, gerne med certificering som "Oracle Application Express Developer Expert"
  • Oracle PL/SQL, SQL og Java
  • Datawarehouse og Oracle E-business Suites datamodeller
     

Personligt er du ambitiøs og kan løse dine opgaver selvstændigt. Du kender til projektorienteret opgaveløsning og har flair for struktur i opgaveløsningen. Du har et drive, som du kan omsætte til værdiskabende resultater, specielt for dine kolleger i regionen. Du er analytisk funderet og god til at kommunikere både i skrift og i tale. Koncern Økonomi arbejder løbende på at styrke sine roller overfor vore samarbejdspartnere som både myndighed, serviceleverandør og forretningspartner – og du forventes at kunne bidrage hertil. Du skal være interesseret i at videreudvikles og bidrage til videreudviklingen af afdelingens arbejdsprocesser.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår og efter principperne i Ny Løn.

Dit arbejdssted vil være i Regionshuset i Sorø, men der kan være enkelte arbejdsdage på andre lokationer.

Ansøgning og kontakt

Region Sjælland ser frem til at modtage din online ansøgning senest 26.01.18.

Åbn linket ”Søg jobbet her”, hvor du udfylder ansøgningsformular samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og cv.

Ansættelsessamtaler uge 5 og 6

Kontaktperson(er):

Navn: Ditte Munk
Stilling: Finans- og regnskabschef
Email: dimu@regionsjaelland.dk
Telefon: 20997103

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på FacebookTwitter og LinkedIn.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Sorø

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.