Find job

Software Developer

Ønsker du at arbejde med moderne IT-systemer, nyeste teknologier og metoder? Brænder du for at se din kode omsat til direkte resultater og dermed skabe forretningsværdi? Vil du være med på et hold, der har et dybdegående kendskab til Intrums selvudviklede IT-system? Sætter du pris på en uformel, positiv og fagligorienteret omgangstone?

Så kan du meget vel være vores nye fullstack Developer!

Afdelingsprofil

Du vil indgå i IT Development teamet, som er et mindre team der pt. er sammensat af senior.net-udviklere, designer & DWH-specialister. Teamet har stor erfaring i kode og modellering af løsninger samt dataanalyse og data mining.

Vores udviklingsfilosofi er at stræbe efter at anvende de nyeste teknologier, så vi ikke fanges i et ”no update” scenarie. Vi er således ikke bange for at omskrive eksisterende kode for at gøre den tidssvarende.

Stillingen

Du vil komme til at arbejde på et tredje generations, selvudviklet IT-system under kyndig vejledning af vores senior-udviklere, og du vil skulle bygge løsninger skræddersyet til de forretningsmæssige behov.

Dit arbejde vil inkludere tæt dialog med vores Business Proces Management team, der står for at formidle behovene fra forretningen. Da vi er en international virksomhed, skal du forvente at kommunikere med vores søsterkontorer i de øvrige lande.

Primære opgaver vil være:

  • Programmering af kerne- og randsystemer i C# og SQL, samt implementeringer i WPF ved brug af industry best pratices. Dertil hører også GUI-design af business systemet.
  • Videreudvikling af eksisterende tekniske løsninger målrettet mod forretningsmæssige behov.
     

Kvalifikationer

Vi ønsker, at du er en fullstack developer og har:

  • 3-7 års erhvervserfaring med udvikling eller har arbejdet meget med programmering
  • En IT-relevant uddannelse på kandidatniveau eller kompetence på tilsvarende niveau
  • En solid viden om de grundlæggende teknologier og kodeerfaring indenfor; C#, T-SQL, MS udviklingsmiljøer,.NET
  • Gode kommunikative evner i forhold til at kunne kommunikere med forretningen
  • Evnen til at indgå i dialog om behovs afklaring og omsætte behov til konkrete løsninger
  • En nysgerrig og videns begærlig profil som gerne vil lære om vores forretningsområde
  • Gode dansk og engelsk kundskaber i skrift og tale på højt niveau.
     

Vi tilbyder

En spændende udviklingsrolle som giver mulighed for at arbejde med moderne IT-systemer, nyeste teknologier sammen med faglige dygtige kollegaer i en virksomhed der er i rivende udvikling.

Vi har en værdibaseret kultur og ledelsesstil og bor i store dejlige lyse lokaler i hjertet af Valby, tæt på offentlig transport og midt i Spinderiet, hvor der er rige indkøbsmuligheder.

Vi tilbyder derudover:

  • En fast god løn - fastsat efter kvalifikationer
  • Pensionsordning, inkl. sundhedsforsikring
  • En sund kantine/frugtordning
  • Fælles morgenmad hver fredag
  • En super personaleforening, der afholder flere sociale arrangementer som eks. fester og biografaftener.
     

Særlige forhold

Du har tavshedspligt og skal have ren straffeattest. Det er en betingelse for ansættelsen, at du ikke er registreret i RKI eller har misligholdt gæld, som inddrives af Intrum. Indkaldes du til samtale, vil du derfor blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring, hvor du giver accept til, at der indhentes oplysninger herom.

Ansøgning

Er du interesseret i at blive en del af Intrum fremtid, så send din ansøgning og CV ved at klikke på "Søg jobbet her". Ansøgningen skal være skrevet på dansk.

Ansøgningsfrist er den 8. februar 2018, men send gerne din ansøgning i dag, da vi løbende indkalder til samtaler. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager for IT Development, Anders Klose Dahlfelt, på tlf. 28 11 34 84.

INTRUM

Intrum er Danmarks og Europas førende udbyder af finansielle løsninger indenfor kreditstyring og er en del af en svenskejet koncern med over 8.000 medarbejdere. Vores mission er at være katalysator for en sund økonomi. Vi opererer i 23 lande i Europa og har et agentnetværk, der dækker 180 lande i hele verden. I Danmark har Intrum kontorer i Spinderiet i Valby samt i Vejle. Vi servicerer mange af Danmarks største virksomheder, specielt indenfor bank/finans, forsikring, tele, medie og transport. Virksomheden beskæftiger mere end 250 medarbejdere og samarbejder med nogle af Danmarks største virksomheder. Vi vokser hurtigt, bl.a. via opkøb, og har gennemgået mange forandringer de seneste år, og det vil vi blive ved med at gøre fremover. Vi er således i en rivende udvikling, og nu søger vi en Software developer til vores IT Development afdeling i Valby.

Ansøgningsfrist: 8. februar 2018

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.