Find job

Dygtig Account Manager til B2B-softwaresalg

Har du ambitionen og lysten til at sælge software i en international IT-virksomhed? Har du evnen til at overbevise potentielle kunder om IT-løsningers værdi? Så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Hos Nordic IT er vi specialister i e-mailløsninger udviklet specifikt til shipping virksomheder. Til at udvide vores markedsandel og kundeportefølje søger vi en engageret senior account manager til softwaresalg.

Om jobbet

Du bliver en del af et resultatorienteret salgsteam med reference til direktøren, hvor vi sælger software til shippingindustrien i hele verden. I jobbet vil du få tildelt dit eget marked, som du bliver ansvarlig for. Det er et meget alsidigt job, hvor du dels fungerer som Account Manager for et udsnit af vores eksisterende kunder, og dels opsøger nye potentielle kunder med henblik på salg af vores e-mailløsning. Det betyder, at du først foretager research, hvor du identificerer potentielle virksomheder, dernæst etablerer førstegangskontakten til virksomheder og præsenterer produktet og til sidst følger salget til dørs.

Det er afgørende, at du formår at formidle et budskab på en troværdig måde alt imens, du kan forklare vores produkt, så kunderne kan forstå det. Du skal være indstillet på og befinde dig godt i et job med en del rejseaktivitet.

Om dig

Som person er du selvstændig i din tilgang til salg. Jobbet kræver høj selvdisciplin, empati og drive. Du tager selv initiativ og ansvar for dine arbejdsopgaver og formulerer dig klart og tydeligt. Du er i stand til at udføre grundig research, ringe op, præsentere produktet, bevare overblikket over dine kontakter og koordinere opfølgning på dine samtaler og aftaler. Det er en fordel, at du har en strategisk tilgang til salg, og at du er i stand til at byde ind med tiltag til forbedringer i salgsafdelingen.

Dine kompetencer:

  • Du er forstående, tålmodig, velargumenterende og retorisk skarp
  • Erfaring fra lignende stilling indenfor salg - optimalt fra softwaresalg er en fordel
  • Velformuleret og behersker både dansk og engelsk på højt niveau. Tysk eller spansk er også en fordel
  • Evner at gribe telefonen og ringe til både danske og udenlandske virksomheder uden at tøve
  • I stand til at researche og sætte dig ind i vores kunders verden
  • Gerne erfaring med Microsoft CRM
  • Teknisk begavet med evnen og lysten til at sælge kompleks software
  • Relevant bachelor eller kandidat er et plus
  • Indsigt i shippingbranchen er en fordel men ikke et krav.
     

Vi tilbyder

Et udfordrende job med stort udviklingspotentiale, hvor den rette kandidat har mulighed for at påvirke den fremtidige salgsstrategi og nye tiltag. Du får handlefrihed og mulighed for at være med til at definere jobbet. Vi tilbyder en attraktiv grundløn kombineret med kommission. Derudover har vi pensionsordning, sundhedsforsikring, fri telefon og fitness. Du får endvidere stor erfaring og indsigt i salgsprocessen, og for den rette kandidat er der rig mulighed for indflydelse.

Arbejdssted

Vi har hovedkontor i moderne lokaler i Tuborg Havn, Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup, Danmark. For flere informationer om stillingen kontakt CEO Lars Hansen: 3940 3997.

Hvis du er interesseret i stillingen, send ansøgning og CV til: job@nordic-it.com og skriv ”Account Manager” i emnelinjen. Vi holder samtaler løbende.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.