Find job

Udviklingsorienteret leder til vores it-support i Aalborg

Har du erfaring med ledelse af it-brugersupport, og er du drevet af konstant at gøre tingene bedre og at motivere dine medarbejdere til det samme? Så er du måske vore nye lederkollega.  

Stærk personaleledelse, leverancesikkerhed og effektivisering  

I IT Center Aalborg leverer vi 1. og 2. level support til organisationens ansatte. Supporten leveres gennem telefonsluse og online-værktøj. Overvågning 24/7 er ligeledes en opgave i centret.  

Der er fokus på sikker drift og stabilitet, og din opgave vil blive sammen med de øvrige supportteams at transformere supporten over i et setup, der imødekommer den nye skatteforvaltnings generelle og individuelle behov, når SKAT pr. 1. juli 2018 deles op i syv nye styrelser. Der er fokus på at skabe en imødekommende support, som er i stand til at afdække kundens behov og løse de mange forskelligartede opgaver, der er, til vores kunders tilfredshed. På sigt skal vi løfte supporten til next level, hvor vi udnytter automatiseringer til at effektivisere og løfte mere komplekse tværfaglige opgaver.  

Du får personalesansvaret for 21 ambitiøse it-supportere, og vi lægger vægt på en energiskabende og motiverende it-faglig ledelse. Du formår at være en inspirerende sparringspartner kombineret med evnen til at motivere og fastholde medarbejderne.    

Du indgår i et stærkt lederteam i Drifts- og Udviklingscentret, som understøtter og leverer drift og support af it-løsninger på tværs af skatteforvaltningen. Vi er et energisk ledelsesteam, som består af både nye og erfarne ledere.  

Derudover forventer vi, at du:    

  • er resultatorienteret uden at gå på kompromis med kvalitet og faglighed   
  • sikrer medarbejdernes kompetenceudvikling   
  • sikrer videndeling og samarbejde på tværs af teams   
  • har fokus på og til stadighed bidrager til effektivisering af opgaver og processer på tværs af enheder i Drifts- og Udviklingscentret  
  • sikrer at strategier, politikker og mål omsættes på tværs i Drifts- og Udviklingscentret  
  • har erfaring med forandringsledelse 
     

Nytænkende og motiverende leder 

Erfaring fra et tilsvarende job absolut en fordel, og vi forventer, at du har en bred it-faglig baggrund og service management erfaring i forhold til leverancestyring og opfølgning. Mindst lige så vigtigt er det, at du motiveres og drives af at levere professionel service til dine kunder.  

Som leder er du visionær og idérig. Du sætter ambitiøse mål og uddelegerer ansvar, og du er i stand til at engagere og motivere dine medarbejdere til at tænke nyt i forhold til at levere den bedst mulige service til vores kunder.   

Drifts- og Udviklingscenter (DUC) – din afdeling    

Vi er syv kontorer i DUC som understøtter og leverer drift og support af it-løsninger på tværs af skatteforvaltningen. Derudover løser afdelingen mange forskellige opgaver for at understøtte skatteforvaltningens strategiske fokus om sammenhængende og omkostningseffektive it-løsninger af høj kvalitet. DUC har en central rolle i skatteforvaltningens hjemtagningsstrategi og arbejdet med at vedligeholde, drifte og overvåge driften af hjemtagne forretningsapplikationer.  

Ansøgning og kontakt    

Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 23. januar 2018. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder John K C Madsen på telefon 72 38 94 86.    

Stillingen er klassificeret i lønramme 36 og forventes som udgangspunkt besat på overenskomstvilkår. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.   

Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. 

Dit arbejdssted vil indtil videre være Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg. 

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 

Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave bliver at sikre, at skatteforvaltningen understøttes af driftssikker og fremtidsparat it. Styrelsen forventes bemandet med ca. 900-1.100 medarbejdere og får kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.fra1til7.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. 

I dag består skatteforvaltningen af SKAT, der har ca. 6.300 ansatte i hele Danmark. På hjemmesiden www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for den nye organisering af skatteforvaltningen og om de enkelte styrelsers kerneopgaver og geografiske placering i landet. 
 

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

I SKAT er vi ca. 6.200 kolleger på kontorer i hele Danmark. Lige nu er vi alle samlet i SKAT – men i fremtiden bliver vi opdelt i flere styrelser. En plan for organisering og geografisk placering forventes klar i sommeren 2017. 

Vores kerneopgave som myndighed er hvert år at opkræve de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på, at driften af skattevæsenet er sikker og effektiv, og alle betaler det, de skal, hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med skattevæsenet. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. Vi har brug for medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. Er du vores næste kollega?

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.