Find job

.NET-Udvikler

Motiveres du af at levere løsninger, der har høj værdi for brugerne? Og kan du se dig selv som en teamplayer i en udviklingsafdeling, der arbejder agilt i selvkørende teams? Så er du måske vores nye kollega hos IST Danmark.

Om jobbet

Vi udvikler administrative systemer til daginstitutions- og grundskolesegmentet. Af kunderne er vi kendt for at have en meget høj grad af videnskompetence inden for de to fagdomæner. Det afspejles i vores applikationer og i den tilfredshed, vi oplever hos brugerne. Det er vigtigt for os, at vi kender vores brugere godt og har et højt serviceniveau.

Domænekendskab er ikke en forudsætning, men det er vigtigt, at du har lysten til at lære og forstår kundernes behov og deraf arbejdsopgaver.

Vi er professionelle og produktive og lægger samtidig stor vægt på at skabe en hyggelig og afslappet virksomhedskultur med en humoristisk og direkte omgangstone, udpræget selvstyre og en flad organisation. 

Vi benytter os af flere platforme, men du vil komme til at arbejde med de applikationer, som er udviklet på .NET-platformen i spændingsfeltet mellem nyudvikling, videreudvikling og vedligeholdende drift.

Om dig

Du har gerne mindst tre års erfaring som systemudvikler/konsulent på .NET platformen/Framework. Versionsstyring (GIT), automatisk build og test er en naturlig del af dine rutiner.

Domænekendskab er ikke en forudsætning, men det er vigtigt, at du har lysten til at lære og forstå vores kunders behov og arbejdsopgaver.

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med webudvikling på .NET-platformen
  • Har indgående erfaring med C# ASP.NET, MVC, HTML, CSS, JavaScript, Entity Framework, SQL
  • Har kendskab til WebApi, AngularJS, NUit, Dependency Injection, Gulp, Bower, Firebird
  • Er god til at strukturere dine arbejdsopgaver og du har let ved at sætte dig ind i nye
  • Er kvalitetsbevidst med et skarpt øje for detaljerne
  • Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
  • Er fagligt nysgerrig og ønsker at finde årsagen til problemer for at finde en bedre løsning
  • Har en stærk analytisk tankegang og evne til at se tingene i perspektiv, når det kommer til komplekse domæner
     

Derudover trives du med en åben og ærlig kommunikation samt samarbejde på tværs af faggrupper. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med den øvrige forretning omkring udviklingen på IT-området, både i Danmark og i forhold til vores svenske og norske kolleger.

Da der arbejdes med persondata på vegne af vores kunder, er der særlige krav til sikkerheden i huset. I den forbindelse vil der i forbindelse med ansættelse blive indhentet straffeattest.

Om IST Danmark

IST-koncernen er Nordens største leverandør af it-løsninger til skole og dagtilbud. IST blev grundlagt i 1985 og tæller i dag mere end 400 skandinaviske kommuner på kundelisten.

I den danske udviklingsafdeling arbejdes der med Tabulex-produktporteføljen, som er integrerede administrative systemer til håndtering af børn og unge. Vores løsninger til skoler, institutioner og kommuner udvikles og videreudvikles i tæt dialog med brugerne. Vores mål er at levere intuitive systemer, specialudviklede til de konkrete formål samt at yde Danmarks bedste kundeservice, ved altid at være tilgængelige og kompetente. Den danske afdeling består af 65 medarbejdere bosiddende i eget domicil i Roskilde.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Udviklingsafdelingen Hans Torm på tlf. 46 76 19 67.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.