Find job

Erfaren Softwareudvikler

Hos Coinify bygger vi fremtidens betalingssystemer. Vi er visionære og ambitiøse.

Igennem effektiv eksekvering og teamspirit har vi skabt en fantastisk virksomhed i eksplosiv vækst.

Derfor udvider vi vores udviklingsteam med endnu flere stærke profiler der skal være med til at videreudvikle vores platform, der i dag både understøtter vores globale samarbejdspartnere og forbrugere fra hele verden.

Vi benytter mange af de nyeste teknologier som f.eks ES2017, Typescript, Node.js, Docker, RabbitMQ, PostgreSQL, microservices og AWS. Vi lægger vægt på mindst mulig bureaukrati, ingen udenomssnak og på at gøre tingene på den rigtige måde.

Hvis du har flere års erfaring med at skrive distribuerede applikationer, trives i et tempofyldt miljø og vil hjælpe os med at udvikle fremtidens betalingsinfrastruktur - så er Coinify stedet for dig!

Om jobbet ...

  • Du vil indgå i et kompetent, dynamisk udviklingsteam, der arbejder efter agile principper, har fokus på samarbejde og konstant forbedring, både af kode og processer.
  • Du vil skulle arbejde tæt sammen med vores udviklingscenter i Serbien
  • Du vil blive mødt af kollegaer der hjælper dig godt i gang og deltage i en kompetencerejse sammen med os andre 
     

Hos Coinify vil du ...

  • Være involveret i alle faser af udviklingen af Coinify's handels- og betalingsplatform
  • Tage features fra idé til produktion
  • Være med til at tage beslutninger om arkitektur og processer
  • Have mulighed for at bidrage til relevante Open Source-projekter
     

Som person forventer vi, at du ...

  • Elsker kode og er stolt over dit eget bidrag
  • Ved at udvikling af software er en holdindsats
  • Har en DevOps-tankegang. Vi sætter i produktion flere gange om dagen.
  • Viser villighed til at tage ejerskab. Ser du noget, du ikke kan lide? Lav det om!
     

Vi forventer, at du har erfaring med ...

  • Udvikling af sikre, skalerbare distribuerede applikationer
  • Unit- og integrationstest
  • Datamodellering & SQL
  • REST og andre API'er
  • Agile metoder
     

Eventuel erfaring med følgende vil være et plus ... 

  • Finansielle handelssystemer
  • Amazon Web Services
  • Domain Driven design
  • Sikring af infrastruktur
     

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CTO Jeppe Nejsum Madsen på 29 20 49 59.

Interesseret?

Send CV og ansøgning her eller via "søg jobbet her". Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Du kan også tage et kig på vores andre ledige stillinger her.

Om Coinify

I Coinify er vi på en mission for at ændre brugen af virtuelle valutaer. Vi tilbyder en global virtuel valuta platform med løsninger i Europa, Asien og andre regioner. Coinify tilbyder blockchain valutahandel, betalingsformidling samt white label løsninger til partnere via API.Teamet bag Coinify har stor erfaring med betalinger, finans, risiko, e-handel og compliance og har arbejdet med digitale valutaer siden 2010. Virksomheden blev stiftet i 2014 og støttes af Nordic Eye Venture Capital, SEED Capital Denmark, SEB Venture Capital og Accelerace. Coinify har for nyligt vundet en række priser og anerkendelser bl.a. Frost & Sullivan Best Practices Award: 'Global Blockchain Financial Service Provider 2017'; 'Top 100 FinTech Europe' 2017 & 2016; Nordic Startup Award 'Best Fintech Startup Denmark 2017'; og 'Top 50' Financial IT Pathfinder Ranking.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Herlev

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.