Find job

PatientSky søger erfaren frontend-designer

Vil du være med til at sætte dit præg på sundhedssektoren, designe brugerflader til millioner af patienter og sundhedspersonale, arbejde i et dynamisk og engageret hold? PatientSky søger en frontend-designer, der vil være med til at løfte branchen til nye højder.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at arbejde selvstændigt og i mindre hold af 3-6. Dine primære opgaver er, at transformere koncepter og specifikationer til intuitive web- og mobile app-interfaces. Du vil både arbejde med projekterne på prototype-stadiet, hvor din stemme vil blive hørt som led i specifikationer og på opdateringer af eksisterende produkter. Du er stærkest i den grafiske ende af spektret, men vil få dine design til livs vha. JavaScript, HTML og CSS/LESS. 

Vi tror på, at ved at give ansvar til vores ansatte skaber vi de bedste løsninger - derfor er et job ved PatientSky en unik mulighed for, at du kan sætte dit præg på produkter, som faciliterer bedre arbejdsgange og værktøjer til læger og patienter samtidig med, at du kontinuerligt kan udfordre dig selv.

Dine kvalifikationer

Vi søger en frontend-designer med følgende kvalifikationer.

  • 4 års+ erfaring
  • Solid erfaring med HTML, CSS/LESS, Photoshop/Sketch
  • Godt kendskab til JavaScript herunder gerne ReactJS, NodeJS
  • Godt kendskab til versionsstyring f.eks. Git
  • Ansvarsfuld, pligtopfyldende og kvalitetsbevidst
  • Struktureret og løsningsorienteret
  • Kan arbejde selvstændigt samt i hold
  • Er OK med rejseaktivitet (2-3 uger pr. år)
  • Taler og skriver flydende engelsk
     

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for at komme i betragtning.

Vi kan tilbyde dig

  • Løn efter kvalifikationer og ansvar
  • Kontor centralt beliggenhed i København
  • Kompetente kollegaer der brænder for deres fag
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Frokostordning/arbejdstelefon/fleksible arbejdstider
  • 8 ugers ferie
     

I PatientSky er der en der en åben og uformel kultur, hvor der er kort vej til beslutninger. Vi er en ung international virksomhed i vækst, der prioriterer de sociale elementer ved en arbejdsplads f.eks. fælles frokost, fredagsøllen, det frekventerende bordfodboldbord, hackathons, teambuilding og naturligvis den årlige sommerfest og julefrokost i Norge.

Om Patientsky

PatientSky er en dansk/norsk virksomhed, der udvikler innovative IT-løsninger indenfor sundhedssektoren til både patienter, læger og klinikker af alle størrelser og former. PatientSky’s vision er, at øge kvalitet og effektivitet i branchen samt reducere afstanden mellem den behandlende part og patienten. Det skal ganske kort være enklere og mere transparent at være patient - samtidig med, at vi skal give behandleren nogle værktøjer, så de kan træffe de bedste beslutninger.

Vores produktportefolie omfatter bl.a. patientadministration, planlægningsmoduler, VoIP-løsninger, e-konsultation, video-læge modul, medicinmodul, apoteksmodul, taskmanagement, internetleverandør (ISP), økonomisystemer og en patient-mobil-app.

PatientSky blev grundlagt i 2014. Et år senere lancerede vi pasientsky.no, som har faciliteret over 3.5 millioner patientbesøg, 200.000+ e-konsultationer og administreret 550.000+ bookinger. PatientSky app’en er den mest downloadede sundheds-app i Norge, ”Editors Choice” og vores produkter anvendes af ca. 80% af landets læger.

Vores team er en blanding af ca. 80 ambitiøse mænd og kvinder fordelt på kontorerne i Odense, København og Oslo.

Kom med på denne unikke rejse og lad os sammen løfte sundhedssektoren til det næste niveau.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Laust Axelsen på mobil +45 60 17 21 52. Ønsker du at tale med en medarbejder fra PatientSky og høre hvordan hverdagen er, kan du kontakte Tilde Hindsgavl på tlf. +45 28 30 78 80.

Send din ansøgning samt CV i dag til th@patientsky.com. Alle ansøgninger får naturligvis et skriftligt svar.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.