Find job

Test Analyst til nyskabende R&D Afdeling

Vil du have frihed, store udviklingsmuligheder og samtidig stort ansvar? Vil du arbejde i en spændende R&D Afdeling, der arbejder agilt og er på forkant med den teknologiske udvikling? Og vil du arbejde på et af vores helt store produkter? Så er du måske vores nye Test Analyst.

Som Test Analyst hos os, får du en speciel rolle i det, du både indgår i konkrete udviklingsopgaver og at du samtidig er overordnet ansvarlig for rapportering og planlægning af testindsatsen på produktet. Rollen kræver, at du er udadvendt, kommunikativt velfunderet og har en oprigtig interesse i mennesker og kvalitet, da der er tale om både praktisk arbejde og forandringsledelse.

Produktet er i drift hos flere kunder, men der udvikles kontinuerligt ny funktionalitet og der rulles jævnligt nye kunder på. Produktet udvikles af teams i Polen og Danmark efter agile principper og med tilbagevendende scrum ritualer.

Om dig

Vi forventer, at du i det daglige er i stand til at skabe synlighed om test både ved rapportering og ved at indgå i samarbejdet på konkrete user stories. Her skal du, sammen med udviklere og produktejere, beslutte testomfang og hvad der testes på hvilket testniveau, således at det manuelle testarbejde minimeres og kontinuerlig test optimeres - dette til gavn for produktets continuous integration pipeline.

Produktet, du kommer til at arbejde med, hører under KMDs R&D division. I R&D er vi i gang med en forandringsproces til et agilt mindset, og vi lægger vægt på, at vores medarbejdere  er interesserede i konstant at gøre tingene bedre og stille spørgsmål til tingenes tilstand.

Du har

  • Solid hands-on testerfaring - mindst 5 år
  • Erfaring med test af kompleks forretningslogik i systemlandskab med mange integrationer
  • Erfaring med forandringsledelse i forholde til at sikre en fælles agil tankegang
  • Dygtig til at monitorere/rapportere kvalitetsaspekter som test, dækningsgrad, status og fremdrift
  • Erfaring med at etablerer testomfang beslutning på alle testniveauer i tæt sammenarbejde med Product Owner og udvikler
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale
     

Vi tilbyder

En spændende og afvekslende hverdag, sammen med dygtige og engagerede kolleger. KMDs R&D division er en afdeling, hvor vi altid stræber efter at gøre tingene bedre og smartere, så du får her stor mulighed for at få stor indflydelse på eget arbejde.

Du får her en chance for at udvikle din faglighed, gennem uddannelse samt gennem samarbejde med nogen af branchens dygtigste testprofessionelle. Som medarbejder i R&D får du adgang til hele KMDs netværk af over 100 testprofessionelle. Du bliver en del af R&D’s testnetværk, hvor vi aktivt videndeler testfaglige nørderier, f.eks. hvorledes vi bruger testteknikker og værktøjer, snuser til nye teknologier og vender hverdagens dilemmaer fra de mange forskellige teknologier, metoder og kulturer i de enkelte projekter og produkter.

Kan du se dig selv hos os?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Test Management Kia Skouw Christensen på telefon 61 96 28 49.


Love it_Live it
KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.