Find job

IT-Arkitekt/udvikler til Workplace Services

Vil du være med til at drive og videreudvikle vores Workplace Services i SDC? Og vil du være en del af driftsafdelingen, som er ansvarlig for SDC's kunders IT-systemer?

Som Arkitekt i Workplace Services får du en central rolle med bl.a. at bidrage til workplacearkitektur for vores leverancer, samt bidrage ved både 2nd level fejlsøgning, løsning af incidents og problems for Workplace-leverancer i tæt samarbejde med eksterne leverandører, vores interne IT og forretningen.

Vi er en mindre afdeling, som er midt i en transitionsperiode, hvor flere store systemplatforme udskiftes med et antal nye platforme, hvorfor det forventes, at du trives i et arbejdsmiljø, hvor opgaverne er mangeartede, det være sig både driftrelaterede og projektrelaterede opgaver. Vi er 5 kolleager i Workplace Services i Danmark og 2 i SDC Polen. Vi arbejder med Workplace-platforme til internt brug i SDC og leverer flere tusinde arbejdspladser til SDC’s 120 kunder i Norden. Vi har en god atmosfære og uformel tone i afdelingen og sætter pris på vores samarbejde og nødvendige initiativer, også når det kræver en ekstra indsats ind imellem.

Ansvarsområder

Dine vigtigste ansvarsområder:

  • Ledelse og løsning af mindre kommercielle kundeopgaver/projekter i samarbejde med kundens repræsentanter.
  • Teknisk underleverandørstyring af systemer og services, leveret af underleverandører.
  • Teknisk leveranceansvar for nogle af arbejdspladsløsningerne.
  • Teknisk kravstilling og verifikation af tekniske projektleverancer fra underleverandører.
  • Teknisk ansvar i forbindelse med udrulning og implementering af nye arbejdspladsløsninger hos SDC's kunder.
  • Støtte salgsfunktionen i forbindelse med tilbudsgivning, løsningsbeskrivelser og estimater for nye løsninger og services.
  • Vedligeholdelse af dokumentation af domænearkitektur og Workplace systemlandskab.
  • Udvikling af løsningsdesign for eksisterende og nye systemer, hvoraf en del er i samarbejde med kundens tekniske repræsentanter.
  • Udvikling af løsningsdesign for cloud-løsninger såsom Office 365 og integration med interne systemer under hensyntagen til sikkerhed og compliance som gælder for pengeinstitutter.
  • Deltagelse i tværgående udviklingsprojekter og repræsentere Workplace Services.
  • Håndtering af mange nye versioner af meget skiftende udviklingsværktøjer samt test og koordinering af en kontrolleret igangsætning i samarbejde med værktøjsejerne af disse værktøjer.
     

Succeskriterier

For at få succes i stilling som Arkitekt for Workplaces, forventes det, at du har en vis portion dokumenteret erfaring med Workplace-teknologier, serviceprocesser samt systemintegration relateret til Workplace.

Derudover:

  • Er du hurtig til at sætte sig dig ind i en stor teknisk systemportefølje og udvise overblik.
  • Har du nemt ved at etablere gode relationer med medarbejdere internt i SDC, men i høj grad også hos underleverandører.
  • Er du en sand Ninja, som håndterer skift mellem meget konkrete tekniske incidents på leverancer med en meget kort deadline, og på andre tidspunkter større arkitekturmæssige beslutninger, som kræver grundige overvejelser sammen med mange interessenter.
     

Lidt om dig

Som person forventer vi, at du er positiv, fleksibel og kvalitetsbevidst. Du ser fordele i at arbejde ud fra en mindre afdeling, hvor opgaverne er mangeartede. Det er ikke dig, der programmerer og installerer, men du har overblikket og den tekniske indsigt, og ved hvad der skal til for at få solgt de, til tider, komplekse budskaber til underleverandørerne, så de ved, hvad der er i spil.

Du er uddannet kandidat/MSc i IT eller besidder tilsvarende kompetencer, er certificeret arkitekt, og endvidere har du følgende faglige kvalifikationer:

  • Erfaring med Active Directory, Citrix, VDI, klienthardware, Windows 7/10 og applikationshåndtering.
  • Optimering af systemressourcer og svartider.
  • Stor erfaring i at arbejde med strukturerede driftprocesser baseret på ITIL (certificering i ITIL er et stort plus). I særdeleshed incident- og problem-management, asset management, kapacitetsstyring og licenshåndtering.
  • Stor erfaring med IT-sikkerhed og compliance, netværk, firewalls, og rettighedsadministration.
  • Stor erfaring i systemintegration og serviceintegration leveret af forskellige underleverandører. Struktureret tilgang til opgaveløsning og kan dokumentere løsninger i bl.a. Visio.
  • Gerne kendskab til Microsoft cloud-teknologier, herunder Office 365, Skype for Business Online, Exchange Online og Sharepoint Online.
  • Kan kommunikere på højt niveau på både dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt. God forståelse for de nordiske sprog.
     

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med CV og uddannelsespapirer.

I mellemtiden kan du læse mere om SDC her: https://www.sdc.dk/

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.