Find job

Ambitiøs juniorudvikler til systemintegration

Har du stærke evner inden for .Net-programmering og vil du udbygge dine kompetencer og din forretningsmæssige forståelse? Vil du være en del af et erfarent team, der spiller en nøglerolle i implementeringen af vores nye IT-strategi? Trives du i en kultur, der er præget af involvering og ansvar?  

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så giver vi dig en enestående mulighed for at accelerere din læringskurve i et dynamisk team, hvor du ikke blot udvikler systemintegration, men også dig selv! Vores nye globale IT-strategi beror sig på applikationer, der er stærkt integrer- og skalérbare. Her får du en vigtig rolle i forhold til at skabe, vedligeholde, administrere og troubleshoote integrationer.

Skab sammenhæng og dynamik

Du kommer til at arbejde med systemintegration imellem kunde- og leverandørsystemer, interne applikationer og vores egen kundeplatform. Her får du en nøglerolle, hvor du vil arbejde med at udvikle vores integrationsplatform og sikre det rigtige flow af al slags data – lige fra finansposter til skibspositioneringer og bookingdata.

Du indgår i et team bestående af fire rutinerede udviklere, som har tæt sparring og deler sin viden. Her tager du del i større fælles projekter og håndterer dine egne opgaver. Dit primære fokus vil være: 

  • data- og systemintegrationsopgaver
  • programmering af C#-komponenter til vores egenudviklede EDI-platform
  • design, estimering, implementering og dokumentation af komplekse integrationer
  • 2nd og 3rd level support på integrationer
  • videreudvikling på vores integrationsplatform og infrastruktur 
     

Dine kvalifikationer

Vores nye kollega er uddannet datamatiker eller lignende. Erhvervserfaring er ikke afgørende men dog en fordel. Det afgørende er, at du har stærke kompetencer inden for.Net-udvikling og brænder for backend-udvikling. Derudover skal du have en naturlig interesse for at sætte dig ind i organisatoriske og forretningsmæssige sammenhænge, da dette er af afgørende betydning for din succes i jobbet. Vi forestiller os en kompetenceprofil som følger: 

Primære kompetencer:

  • C#-programmering (Back-end)
  • XML og XSD
  • webservices / API
  • enestående dansk- og engelskkundskaber
  • evnen til at sætte sig ind komplekse dataflows og lære nye formater 
     

Sekundære kompetencer:

  • XSLT
  • Unit testing 
     

Fokus på din udvikling

Hos Blue Water har vi et uhøjtideligt miljø, hvor der er højt til loftet. Vi bestræber os på at være en god arbejdsplads, der har fokus på udvikling og trivsel. Vi tilbyder dig:

  • ansættelse i en uformel virksomhedskultur som vi er stolte af - og værner om
  • ansvar og udfordringer
  • et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og holdånd er i fokus
  • en spændende hverdag med forskellige opgaver 
     

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Johannes Josefsen, IT Integrations Manager på tlf. 79 13 40 37.

Ansøgningsfristen er den 25/2. 


Om Blue Water Shipping

Blue Water Shipping er global udbyder af alle logistiske serviceydelser i moderne supply chain management. Vi transporterer alt lige fra enkelte paller til hele olierigge, men vi er mere end et traditionelt transportfirma.

Vi tilfører værdi og skaber unikke løsninger med specialiserede it-systemer, som integreres med vores kunders teknologi.

Vi har det rigtige team af eksperter, som arbejder i et sikkert miljø med korte beslutningsprocesser. Ved at være fleksible og proaktive skaber vi de bedste løsninger til enhver udfordring.

Hos Blue Water Shipping fokuserer vi konstant på at udvikle vores medarbejdere, så de tilbyder den bedste service til vores kunder over hele verden. Som medarbejder får du et stort internationalt netværk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Esbjerg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.