Find job

Software Project Manager

Er du stærk i projektledelse og har flair for kommunikation?

Så har vi jobbet til dig!    
       

Hos Shure Scandinavia designer og udvikler vi højkvalitets konferenceprodukter samt avancerede softwareløsninger, der indgår i en lang række sammenhænge lige fra mindre mødelokaler til store parlamenter. Som bidrag til Shures ambitiøse mål om at tilbyde vores kunder banebrydende løsninger, er vi i gang med udviklingen af vores næste generation af software.

Jobbet

Du vil blive en del af et software udviklingsteam med 38 kollegaer i København. Teamet arbejder agilt, og du vil bidrage til gennemførelsen af udviklingsprojekter med fokus på Shures softwareløsninger. Da vores projekter er globale, vil du arbejde tæt sammen med udviklere og projektledere i USA, Kina og Indien. Dine arbejdsopgaver vil bestå i planlægning, ledelse og gennemførelse af projekter inden for softwareudvikling herunder forhandling af projekt scope, allokering af ressourcer, håndtering af tekniske udfordringer, mægling samt overholdelse af budgetter og tidsplan. Du forventes at drive og supervisere alle faser af udviklingsforløbet – fra idé og koncept til prototyper og design samt implementering, samt at du løbende monitorerer, evaluerer, og kommunikerer risici, ændringer og milepæle til teamet og projekts interessenter. I rollen som Project Manager refererer du til Director, Engineering Shure Scandinavia.

Kvalifikationer

Du har som minimum en bacheloruddannelse som ingeniør eller inden for IT og +8 års erfaring med implementering af softwareprojekter. Du er certificeret projektleder, uddannet SCRUM Master og har godt kendskab til agil udvikling. Herudover har du solid erfaring med ledelse af projektteams i organisationer med både direkte og stiplede rapporteringslinjer. I dit arbejde vælger du metode, værktøj og evalueringskriterier med resultatet for øje, og du løser tekniske udfordringer ved at udforske alternativer, opsøge input, forfølge grundårsager og gøre brug af tidligere erfaringer.

Det forventes, at du har forståelse for embedded systemer og Cloud-løsninger. Du har interessen for og overblikket til at overskue komplekse processer, og du brænder for at få udviklingsprojekter sikkert i hus. Du er vant til at arbejde agilt, ser muligheder i de udfordringer som dagligdagen byder på, og har lyst til at indgå i projektteams, der spænder over forskellige kulturer og landegrænser. Da vi er en del af en amerikansk koncern, forventes det, at du kan begå dig på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder

I jobbet som Software Project Manager kan vi tilbyde dig udfordrende opgaver inden for ledelse af projekter inden for udvikling af komplekse og skalerbare systemer, der understøtter Shures konferenceprodukter. Dette indbefatter design og implementering af innovative softwareløsninger. Du vil blive en del af et professionelt udviklingsteam med et højt fagligt niveau, der gerne deler erfaringer og lærer af hinanden. En vigtig del af jobbet består i at gennemskue og koordinere komplekse sammenhænge og afhængigheder i samarbejde med resten af teamet. I teamet sætter vi pris på samarbejde, engagement og nytænkning samt en naturlig lyst til og interesse i komplekse problemstillinger, og vi er ikke bange for at tage udfordrende opgaver op. Vi tilbyder dig en inspirerende og fleksibel arbejdsplads, gode kollegaer, et stimulerende arbejdsmiljø samt en individuel lønpakke i henhold til kvalifikationer.

Søg jobbet

Send din ansøgning og C.V. til jobs@shure.dk.

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Bo Petersen, Director Shure Scandinavia Engineering, på telefon +45 3248 2300.

Om Shure Scandinavia

Shure Incorporated er en markedsførende producent af mikrofoner og audio elektronik. Shure designer og producerer højkvalitets produkter, der er blevet legendariske for performance og driftssikkerhed.

Shure Scandinavia består af 48 dedikerede og engagerede medarbejdere, der alle bidrager til udviklingen af højkvalitets konferenceløsninger. Shure Scandinavia A/S er et 100% ejet datterselskab af Shure koncernen. Vi er Shure’s videns- og udviklingscenter for konference- og mødestyringsprodukter og har mere end 60 års erfaring fra branchen. Hos Shure Scandinavia har vi et åbent og dynamisk arbejdsmiljø, nye indbydende kontorer med en god kantine i Ørestaden og en uformel omgangstone. Vi sætter pris på sparring med hinanden, høj kvalitet i det vi laver og respekt for den enkelte.

Shure Scandinavia er i ekspansion og vores udviklingsafdeling i København er de sidste 5 år vokset fra at være 17 til 38 medarbejdere. Vores samarbejde med udviklingsteams på andre Shure lokationer er stigende og vi samarbejder i særlig grad med Chicago, USA; Suzhou, China og Hyderabad, Indien. Klik her for mere information om Shure Scandinavia A/S og konferenceområdet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København S

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.