Find job

Projektleder til transformation af DLG Group

Vil du være med til at udvikle fremtiden i en af Danmarks største virksomheder? 
 

Har du erfaring med projektledelse og er du klar til et job, hvor du kan bringe alle dine evner i spil i et spændende team, så har du muligheden her. I DLG kommer du ind i et af Europas største landbrugsselskaber med aktiviteter i 18 lande. Hos os følges muligheder og ambitioner, og du kan forvente højt til loftet og langt til begrænsningerne. 

Erfaren projektleder med stærkt systemkendskab 

DLG står foran et stort transformationsprojekt, der skal ændre koncernens IT-infrastruktur. Som projektleder i et nyoprettet PMO-kontor under IT & Business Transformation, skal du være med til at skabe overblik og den rette prioritering. Kontoret får ansvaret for at drive transformationsprojektet og sikre, at vi kommer i mål. Du kommer til at arbejde tæt sammen med interne kollegaer såvel som eksterne samarbejdspartnere, og du kommer til at arbejde hands-on fra konceptudvikling til færdige løsninger, på tværs af et stort systemlandskab, herunder bl.a. SAP, Sitecore og Dynamics.  

Du har overblik og trives i et dynamisk miljø 

Derudover er det vigtigt, at du har et stort drive, god gennemslagskraft og en struktureret tilgang til dit arbejde. Du bevarer overblikket i en travl hverdag, hvor opgaverne ændrer sig og nye kommer til, du skaber tillid og relationer til projektets mange interessenter, og bruger dine solide kommunikationsevner til at sikre samarbejde på tværs af organisatoriske niveauer og enheder. Du slipper ikke målet af øje, men har den nødvendige vedholdenhed der skal til for at sikre de aftalte leverancer og resultater. Hvert afsluttet projekt ser du som en ny mulighed for at skabe læring – både for dig selv og organisationen.

Vi lægger stor vægt på, at du har erfaring og resultater fra lignende rolle, gerne i en international koncern. Du har minimum 3-5 års erfaring som IT-projektleder inden for SAP, du har din værktøjskasse med projektledelsesværktøjer i orden, og det er en fordel, hvis du er Prince2-certificeret.  

Du er naturligvis erfaren bruger af Microsoft-værktøjer, gerne O365, og du er flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. 

Stort ansvar og muligheden for at præge DLG’s fremtid   

Som projektleder i det nye PMO-kontor, får du mulighed for at være med helt fra starten og spille en væsentlig rolle ift. DLG’s strategisk vigtige transformationsprojekt. Du vil indgå i et inspirerende miljø, hvor omgangstonen er uformel, og hvor der også lægges vægt på fællesskab og gode kollegaer. Arbejdsstedet er centralt i København. 

Kontakt og ansøgning 

Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder. Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Mads Hove på 3368 3193.

DLG er en mangfoldig koncern, hvis medarbejdere forenes af fælles værdier om at være ambitiøse, troværdige og værdiskabende. Vi opfordrer derfor alle til at søge - uanset etnisk baggrund, køn, alder, handicap eller religion. 

Læs mere på www.dlg.dk/karriere og find ud hvorfor vi definerer vores arbejdsplads som The possibility field. 

DLG er et af Europas største landbrugsselskaber med en omsætning på 49 mia. kr., aktiviteter i 18 lande og 6.500 medarbejdere. DLG er et andelsselskab, der er ejet af danske landmænd. Vores grundlæggende forpligtelse er at styrke kunder og ejeres konkurrenceevne. Det gør vi ved konstant at udvikle vores tre kerneforretningsområder: Grovvarer, Vitaminer & Mineraler og Service & Energi. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.