Find job

Skarp PHP-udvikler

- til at udvikle innovativt websystem til tekstilbranchen.

Vores kunde Spy er en innovativ virksomhed, der har udviklet en unik webbaseret it-brancheløsning til fashion-industrien. De har p.t. godt 25.000 B2B brugere af deres system i 96 lande og bliver benyttet af mere end 200 tøjmærker i primært Danmark.  

Spy oplever stor vækst med deres it-brancheløsning, har nye innovative planer for fremtiden og ønsker derfor at styrke deres udviklingsafdeling med endnu en dygtig PHP-udvikler.

Her er masser af spændende opgaver i alle lag af systemet, og du vil få stor indflydelse på løsning af opgaverne i daglig sparring med de andre i udviklingsteamet. Du vil håndtere udviklingsopgaver fra A-Z til deres omfattende IT system.

Du vil i introduktionsfasen få en grundig oplæring i SPY systemet samt de anvendte teknologier.

Faglige kvalifikationer

Du er skarp til både PHP, MySQL og gerne JavaScript. Din primære interesse er backendudvikling, og du er skarp til Queries. Det er en fordel, hvis du har erfaring med TypeScript. 

Det er ligeledes vigtigt, at du kan overskue komplekse sammenhænge. Om du er selvlært eller har en teknisk uddannelse bag dig har mindre betydning, blot du brænder for at udvikle rigtig god software.

Det er vigtigt, at du kan tænke "ud af boksen" i din softwareudvikling, og du mestrer kodning af enkle og smarte løsninger i et udfordrende it-system. Det er ligeledes vigtigt hos Spy, at der hele tiden tænkes i at levere brugervenlige løsninger.

Du tilbydes  

Et attraktivt og udfordrende job i en vækstvirksomhed, hvor du vil få rig mulighed for at præge og udvikle stillingen samt bidrage med din viden og erfaring indenfor dit kompetenceområde.  

Softwareudvikling har høj prioritering hos Spy, og du vil indgå i et team med kompetente og erfarne PHP-udviklere. Det er ligeledes en virksomhed, som har spændende planer for fremtiden, hvilket vil kunne bidrage til nye spændende opgaver.  

Innovative, imødekommende og ligefremme kollegaer, som holder til i nogle ekstremt flotte og velindrettede lokaler. Spy tilbyder også egen biograf, område med playstation, VR og bordtennis. Der er også mulighed for at være aktiv før/efter job med Bkool cykelsimulator, crosstrainer, løbebånd og romaskine enten selv eller sammen med kollegaerne. 

Om Spy  

Virksomheden har et unikt team af softwareudviklere, supportere og ledelse, som alle arbejder sammen med en flad struktur - og som også mødes til diverse arrangementer efter arbejde (ca. en gang om måneden). Spy har stor succes med deres webbaserede it-system, som de sælger og yder support på til virksomheder i fashion-industrien. Spy ligger i Ikast få minutter fra motorvejen.  

Se mere information på www.spysystem.dk

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ikast

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.