Find job

Application Manager

Vi søger to Application Manager (systemforvaltere) til at indgå i vores firemands-team, der varetager vores CRM og Case Handling-applikationer.  

Ønsker du at blive en del af et professionelt team, som sætter dagsorden for vores it-systemer, og synes du om at bevæge dig i feltet mellem it og forretningen, så har vi jobbet til dig.  

Vores CRM og Case Handling-løsning er baseret på Salesforce. Begge løsninger er centralt placeret i vores systemlandskab, hvorfor du vil få en stor kontaktflade med resten af organisationen. Du vil med din gode forståelse for både forretning og It være bindeled mellem disse. Målet er, at du skal være en uundværlig sparringspartner i alle beslutninger vedrørende drift og udvikling af applikation. Det er derfor essentielt, at du er god til at kommunikere samt er i stand til at udfordre løsningsforslag og problemstillinger. Dette skal sikre, at den endelige it-løsning kan forblive optimal for organisation som helhed. 

Du kommer til at arbejde som den proaktive samarbejdspartner over for forretningen, hvilket indebærer, at du bidrager med en detaljeret viden om applikationerne. Dette betyder, at du formår at omsætte viden til løsninger, der understøtter forretningens behov og strategi. Du får derved mulighed for at præge løsningen fremadrettet og derigennem skabe mere værdi for Falcks forretning 

Overordnet indgår du i en afdeling af femten engagerede Application Managers, som har ansvaret for tredive af de mest forretningskritiske applikationer i Falck Assistance Nordic. Vi er et harmonisk team med alle typer og aldre repræsenteret. Vi er dedikerede til at gøre en forskel for vores forretning ved at sikre, at vi får størst værdi for vores it-investeringer.  

Nogel af de ansvarsområder du skal varetage er:  

  • Change- og Incidenthåndtering 
  • Vedligeholde og videreudvikle driftprocesser  
  • Review af designs i forhold til behovsmatch, operationalitet og fremtidig drift og vedligehold 
  • Budgetplanlægning og -opfølgning  
  • Access management 
  • Dokumentation  
  • Sikre at systemet lever op til it-regler og krav  
  • Styre, sparre og støtte forretningen i forhold til retningen for it-systemets videre udvikling 
  • Afdækning af forretningskrav og –behov 
  • Prioritering af systemets aktiviteter 
     

Du har følgende kompetencer: 

  • Relevant videregående uddannelse inden for it eller tilsvarende erfaring 
  • God til at kommunikere med forretningssiden og med mennesker med forskellige tekniske forudsætninger 
  • Kan kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk 
  • Tænker proaktivt, helhedsorienteret og struktureret 
  • Gennemslagskraftig  
  • Har god teknisk forståelse, og er god til at sætte sig ind i it-systemer 
     

Det være en fordel, hvis du har følgende erfaring: 

  • Mindst tre års erfaring med Application Management  
  • Erfaring med applikationsdrift og ITIL-processer, herunder Incident- og Change Management 
  • Kendskab til it projektledelse  
  • Gerne erfaring med Salesforce.com eller andre CRM-løsninger 
     

Vi tilbyder: 

  • Et job, hvor du kan vokse og udvikle dig som Application Manager 
  • Mulighed for at tilegne dig viden om Salesforce 
  • Et spændende og udfordrende job i en international koncern i rivende udvikling 
  • Et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø præget af gensidig faglig og personlig respekt  
  • Positive kolleger og en uformel omgangstone 
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsplads 
  • Løn efter kvalifikationer, pension- og sundhedsordning 
     

Lokation: Falck Centeret, Sydhavnsgade 18, 2450 København SV. 

Er du interesseret i ovenstående, så send os en ansøgning med relevante bilag.  

Ansøgningsfrist: 27-02-2018

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Head of Application Management, Mia Hoffritz på tlf. +45 29326280. Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Læs mere om Falck på www.falck.dk eller www.falck.com 

I Falck Assistance Nordic IT har vi ansvaret for projektledelse og drift af it-applikationer for forretningsområdet, Assistance. Forretningsområdet Assistance tilbyder services inden for vejhjælp og patientbefordring til offentlige, private- og erhvervskunder i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland og Polen. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.