Find job

It-specialist til Linux-team i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse

Er du specialist på Linux -og Opensource-teknologier og vil du gerne arbejde med alle de nyeste teknologier på området, både On Premise og i Cloud-miljøer? Har du erfaring fra en lignende stilling, eller har du stor interesse for og viden om Linux og OpenSource, så vil vi gerne høre fra dig.

Du kommer til at arbejde med løsningsdesign, drift, vedligehold og videre udvikling af vores Linux og OpenSource-baserede platforme og applikationer, og du bliver en del af et engageret og specialiseret team som supporterer vores projekter, DevOps og brugere. 

Dine arbejdsopgaver som IT-specialist 

Som it-specialist i Linux-teamet, får du sammen med ca. 25 engagerede kolleger i Infrastruktur-kontorerne ansvaret for drift og tekniske leverancer af vores backoffice- og serverprodukter, kommunikationsteknologier og infrastruktur. Vi håndterer komplekse systemopgaver, foretager proaktive problemløsninger og sikrer best practise design, sikkerhed og performance. Infrastruktur-kontoret har ansvaret for den tekniske infrastruktur på vore interne platforme og leverer desuden viden og løsninger til udviklingsprojekter og leverandør integrationer. 

Du bliver en del af vores Linux-team med engagerede og dygtige kolleger og en god og imødekommende stemning. I teamet får du en selvstændig rolle med mulighed for at arbejde med en bred vifte af systemer og applikationer.  

Dit ansvar og fokus bliver primært at håndtere Redhat Linux-baserede systemer, Satelite, OpenShift, og en lang række andre nye OpenSource-teknologier, der anvendes og driftes i vore egne datacentre og i Cloud. Hverdagen er varieret, og du vil løbende blive involveret i både projekter, og et bredt spektrum af større og mindre ad hoc-opgaver, hvor såvel dine personlige som dine faglige kompetencer kommer i spil. Du får et tæt samarbejde med en række interne it-specialister. Du vil desuden få en bred kontaktflade med interne systemejere, arkitekter, leverandører m.m. Teamet indgår i vagt på tilkald vedrørende kritisk Infrastruktur. 

Du har interesse for OpenSource-teknologier og har stort drive og selvstændighed 

Du har evt. erfaring fra en lignende stilling, eller du er nyuddannet med interesse for de OpenSource-teknologier, eventuelt som indgang til videreudvikling inden for de anvendte teknologier. Det er vigtigt, at du har en naturlig interesse og viden om området, samt en god it-forståelse.  

Du trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og tæt sammen med dit team. Som person er du god til at kommunikere og kan lide at skabe relationer. Du er struktureret, følger op, er god til planlægning og trives med mange bolde i luften. Du motiveres af at have ansvar og kan drive mange typer opgaver på samme tid.    

Drift- og Udviklingscenter – din afdeling 

Drift- og udviklingscenteret er en del af den fremtidige Udviklings- og forenklingsstyrelse, med adresse i København. Drift- og udviklingscenteret leverer it-løsninger på tværs af det nuværende SKAT, og de fremtidige styrelser under Skatteministeriet. Derudover løser Drift- og udviklingscenteret mange forskellige opgaver for at understøtte styrelsens strategiske fokus om sammenhængende it-løsninger af høj kvalitet og omkostningseffektive it-løsninger, herunder drift, overvågning og vedligehold af hjemtagne forretningsapplikationer. 

Ansøgning og kontakt 

Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet nu” senest den 18. februar 2018. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Leif Schandorph på 40712518 eller Martin Jørgensen 72385607.   

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. 

Dit arbejdssted vil indtil videre være Kalvebod Brygge 35, 1560 København V. På sigt vil arbejdsstedet skifte til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 

Udviklings- og forenklingsstyrelsen 

Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave bliver at sikre, at skatteforvaltningen understøttes af driftssikker og fremtidsparat it. Styrelsen forventes bemandet med ca. 900-1.100 medarbejdere og får kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.fra1til7.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

I SKAT er vi ca. 6.200 kolleger på kontorer i hele Danmark. Lige nu er vi alle samlet i SKAT – men i fremtiden bliver vi opdelt i flere styrelser. En plan for organisering og geografisk placering forventes klar i sommeren 2017. 

Vores kerneopgave som myndighed er hvert år at opkræve de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på, at driften af skattevæsenet er sikker og effektiv, og alle betaler det, de skal, hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med skattevæsenet. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. Vi har brug for medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. Er du vores næste kollega?

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.