Find job

Ledigt topjob i Det Faglige Hus

Vil du være vores IT-chef?
 

Vi søger en IT-chef, der er klar til at tage rorpinden og styre Det Faglige Hus sikkert i den mere og mere digitale verden. Vi er en 30 år ung organisation, der er præget af pionerånd og lyst til udvikling og vækst, hvilket ikke mindst involverer IT.

IT er hjertet i alt, hvad vi laver

Vi (dvs. 400 medarbejdere) er dybt afhængige af it, uanset hvilke opgaver vi løser – hvad enten vi er med til at drifte eller udvikle. Derfor skal vores it bare spille! Og det skal du hjælpe os med at sikre.

Innovativ og snusfornuftig

Du er god til at danne dig det kølige overblik og prioritere opgaverne for de 12 medarbejdere, der refererer direkte til dig. Du ved, hvad der rører sig i it-nørdernes verden - hvilken vej de nye vinde blæser, og hvad skal vi satse på i fremtiden. Samtidig med har du en god jordforbindelse og er ikke selv bange for at tage del i opgaverne.

Guide og bygge bro

Du er god til at bygge bro mellem IT og andre faggrupper og oversætte it-gloser, så alle kan forstå dem.

Fremtidssikring

Du skal være med til at fremtidssikre Det Faglige Hus sammen med den øvrige ledelse. Vi har et mål om at blive Danmarks største fagforening med a-kasse for alle i 2025. Hvis vi skal nå vores mål (og det skal vi), skal vi gå den digitale vej – endnu mere end vi gør i dag. Derfor får du en aktiv rolle i udviklingen og bliver en vigtig sparringspartner for den øvrige ledelse.

Det Faglige Hus - en virksomhed i vækst

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Vi er upolitiske og tværfaglige. Og så er vi den fagforening og a-kasse, der oplever klart den største vækst. Det skyldes til dels vores konkurrencedygtige pris, men det skyldes i lige så høj grad, at vi giver medlemmerne en god service. I 2017 havde vi en vækst på 12.000 medlemmer, og vi har for nylig rundet 130.000 medlemmer.

Er du interesseret?

Må dit job godt være en livsstil mere end et arbejde, og har du allerede bevist, at du er en kompetent og anerkendt leder? - så er der god grund til at læse meget mere om jobbet på detfagligehus.dk. Der er ansøgningsfrist den 18. februar 2018.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Esbjerg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.