Find job

Erfaren PHP Fullstack -udvikler

Er du dygtig til PHP? 
Har du interesse i frontend-udvikling? 
Nyder du at blive udfordret - og løse udfordringen? 

Vi søger en super dygtig WordPress/PHP-udvikler med  potentiale for vores kunde beliggende i Aarhus. Der er tale om et meget  attraktivt job hos et succesfuldt bureau, der leverer moderne og intelligente  web- og app-løsninger.  

Virksomheden  

Bureauet er placeret i naturskønne omgivelser få kilometer  fra Aarhus centrum. Domicilet er meget indbydende, og kulturen i virksomheden  er præget af god stemning, teamånd, samarbejde, høj faglighed og grundighed  samtidig med, at man har det sjovt.  

Du har mulighed for at blive en del af en løbeklub, hvor man  løber to gange ugentligt i arbejdstiden. Man praktiserer ikke overarbejde og  arbejder i alt 37 timer om ugen, så der er tid til familie, venner og  fritidsinteresser. Der er fokus på, at alle medarbejdere trives, og der er højt  til loftet og en flad struktur. Der arrangeres løbende sociale og faglige ture  til ind- og udland.  

Virksomheden tilbyder pensionsordning og sundhedsforsikring  for såvel dig som din familie. Teamet er i dag på 16 medarbejdere, og de har nu  brug for en mere på holdet.  

Jobbet 

Du skal primært arbejde med WordPress og PHP, herunder de  mere avancerede opgaver på forskellige større kundeprojekter. Ofte bliver du  inddraget i kundens forretning, og det er vigtigt, at du forstår, hvad kunden  ønsker og kan omsætte det til løsningen. Du arbejder i WordPress og PHP det  meste af tiden, og derudover i frontend.  

Vi forestiller os, at du har arbejdet  en del med WordPress og PHP, og du har nogle års erfaring med webudvikling fra  tidligere job eller i forbindelse med dit studie. Det vigtigste er, at du har  et godt drive, og at du brænder for det, du laver. 

Interesseret?  

Send venligst din ansøgning og CV via nedenstående link.Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning  snarest muligt.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at  kontakte Jeanne Graversen hos Bloom via jg@bloom.dk eller mobil 2510 2335. 

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.