Find job

Kundeservicekonsulent med teknisk flair (fuldtid)

Om os

CUBS A/S leverer et afregningssystem til forsyningssektoren. Vi er i gang med at forny den måde som forsyningsselskaber afregner til forbrugerne på og sætte en ny standard for brugervenlighed, fleksibilitet, automatisering og integration. Arbejdsstedet er i Greve.

Om jobbet

Du vil blive den første person, vores kunder får kontakt til, når de skal bruge support. Du vil blive ekspertbruger på vores afregningssystem, og dit arbejde vil bestå i at hjælpe kunderne med at benytte systemet bedst muligt - og afhængig af aftalerne også selv betjene systemet på kundernes vegne. Analyse og afhjælpning af fejl-situationer vil også være en del af jobbet.

Ofte kræver sagerne, at du fordyber dig i sagen og finder den underliggende årsag til problemet, hvilket kræver god matematisk/økonomisk forståelse. Din arbejdsdag vil desuden bestå af en blanding af support via telefon, chat og email.

I stille perioder assisterer du udviklingsafdelingen med test af nye versioner, inden de frigives til kunderne.

Om dig

Du trives i en afvekslende hverdag og du trives med den daglige kontakt til forskellige mennesker. Du klarer både de lette og de svære dage med oprejst pande. Du yder professionel kundeservice med fokus på at løse kundens problemer og opgaver bedst muligt.

Vi sætter pris på, at kunderne oplever en rar og uformel tone og en fair behandling.

Du er mødestabil og behersker dansk i skrift og tale og kan klare dig på engelsk i både skrift og tale. Du har teknisk flair og trives med at lære nye systemer og udforske nye muligheder i eksisterende software. Vi forventer, at du behersker lettere databehandling i regneark og har mod på at “se bag om systemet”. Et vist kendskab til SQL vil gavne i disse situationer. Du har formentligt arbejdet i kundeservice/backend før - eventuelt i et forsyningsselskab.

Vi søger en medarbejder, der arbejder selvstændigt og struktureret. Du værdsætter “personlig kvalitet”, hvilket betyder at du sætter en ære i at udføre opgaverne omhyggeligt og at lære af dine fejl.

Det er et område med en dyb faglighed, hvor kendskab til forretning og markedsprocesserne på f.eks. el- eller gas-markedet gør en kæmpe forskel - så erfaring fra et eller flere forsyningsområder (el, naturgas, fjernvarme, vand/spildevand, affald) vil blive vurderet meget positivt.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en innovativ virksomhed med mulighed for en stor faglig udvikling. Jobbet vil være udfordrende og for den rigtige person er der gode muligheder for at være med til at definere stillingen. Dine nye kolleger er initiativrige, kompetente og ret nørdede - på den gode måde.

Vi har en uformel tone med masser af grin. Vi skiftes til at arrangere sociale arrangementer i løbet af året, samt den lejlighedsvise fredagsøl.

Arbejdstiden er mandag til torsdag fra kl. 8.30 til 16.30 og fredag fra kl. 8.30 til 16, og vi er fleksible hvis du f.eks. har brug for en hjemmearbejdsdag.

Fast løn, pensionsordning samt sundhedsforsikring.

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ring til direktør Torben Sørensen på 2297 9959.

Din ansøgning sender du til hr@casalogic.dk senest den 20. februar 2018 men gerne før, da vi indkalder til samtaler løbende.

CUBS A/S er et markedsføringsnavn (binavn) under Casalogic A/S.  Se mere på cubs.dk og casalogic.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Greve

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.