Find job

SEO-ekspert til Jobindex-koncernens 6 brands


Har du SEO-erfaringen til at sørge for, at flere hundredetusinde månedlige brugere i Danmark og det øvrige Skandinavien lettest finder job og jobrelateret indhold? Og vil du være en del af en af Danmarks bedste arbejdspladser?

”Du bliver vores nye SEO-fyrtårn for Jobindex-koncernens samtlige 6 brands. Du får derfor en specialistrolle i tæt samarbejde med Helena, som er vores SEM-ekspert,” fortæller SEO-ansvarlig, Ronni Rebsdorf, der efter fem gode og udfordrende år hos Jobindex har søgt nye græsgange.

Bliv en del af et stærkt marketingteam

Jobindex-koncernen består af JobindexStepStone Danmarkit-jobbank, Jobbsafari i Sverige og Norge samt Computerworld. Marketing er en koncernfunktion, og her får du 14 kolleger i form af tekstforfattere, grafikere, koordinatorer og online marketing- og analyseeksperter. Vi arbejder bl.a. for at hjælpe vores kunder med at finde kvalificerede kandidater og jobsøgende med at få et overblik over jobmarkedet og finde deres drømmejob.

“Du skal glæde dig til at blive en del af vores afdeling og Jobindex-koncernen i det hele taget. Det er noget helt specielt. Og så bliver det os to, der bliver ”go-to persons” på alt, hvad der hedder SEO og SEM. Så du kommer i hvert fald ikke til at mangle gode kolleger og udfordringer,” fortæller din nye kollega og senior SEM-specialist, Helena Henriksen.

Styrk vores position endnu mere

Som SEO-ekspert sørger du for, at vores indhold rangerer højest i søgemaskinerne, når det kommer til de vigtigste og mest populære søgninger i forbindelse med job og karriere. Samtidig leder du vores kunder hen til vores content og ydelser, når de søger svar på deres rekrutteringsudfordringer – og i Computerworld-regi at de finder de rette kurser og events. Derudover sørger du for optimal konvertering på vores sider, og at Google indekserer og ranker relevant indhold højest muligt til vores brugere og kunder samt får identificeret content, som kræver canonical tags.

SEO-nørd med styr på Analytics

  • Du har solid erfaring med SEO og CRO – allerhelst med store tekniske SEO-projekter fra en større virksomhed – så du er selvkørende fra starten af, men det kan også være, at du i dag arbejder på et bureau og har et ønske om at arbejde inhouse med flere forskellige brands.
  • Du er helt hjemme i Google Analytics og content-optimering, og vi ser gerne, at du har erfaring med Siteimprove og app- samt SEM-forståelse.
  • Du har analytisk og teknisk forståelse og trives i tæt dialog med nogle af landets dygtigste IT-udviklere omkring nye SEO-tiltag.
     

Har du forretningsforståelse og lyst til at være social med os?

Din stærke faglighed gør dig i stand til at skære igennem, og din forretnings- og strategiske forståelse medfører, at du ved, hvor vi vil hen, og hvordan vi kommer det i henhold til vores overordnede strategi. Og så leder vi efter en, der har det bedst blandt sociale og hyggelige kolleger, som godt kan lide et godt grin i hverdagen. Du bliver helt sikkert rigtig glad for det her hos os.

Vi håber, at det lyder som noget for dig

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og inden d. 15. februar 2018 via nedenstående link. Opstart er snarest, og vi holder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringschef Eve Kilgour Viuf på 38 32 34 50. I din ansøgning hører vi gerne om, hvilke succesfulde SEO-projekter, som du har været en del af.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.