Find job

Full-Stack Udvikler til DHI

Brænder du for at bygge innovative IT-løsninger fra bunden, sætte dit præg på fremtidens software og udvikle på kerneprodukter som har en fysisk effekt på miljøområdet?

Moment søger en dygtig Full-Stack udvikler til DHIs danske hovedkontor i Hørsholm. Som udvikler hos DHI, bliver du en del af et globalt team af arkitekter, udviklere og højt specialiserede domæneeksperter med fokus på at levere innovative IT-løsninger.

Stillingen er placeret i DHIs udviklingsafdeling, som samlet tæller 70 medarbejdere. Afdelingen beskæftiger sig primært med opgaver relateret til MIKE Powered by DHI, hvilket er DHIs softwarebrand. Her udvikles software- og informationssystemer, der er rettet mod en bred vifte af miljø- og vandrelaterede applikationer. Målet er at være på forkant med markedet ved at udnytte de muligheder, som udviklingen giver, hvilket DHIs globale sammensætning skaber gode rammer for.

Hvis du ikke allerede kender DHI, kan du se en kort præsentation af virksomheden og dets domæne her:

Jobbet

Som Full-Stack-udvikler vil du være med til nyudvikling af DHIs softwareprodukter, som er deres kerneforretning. Du vil i særdeleshed spille en vigtig rolle i transformationen fra desktop produkter til cloudbaserede-løsninger.

Samtidig vil du have stor indflydelse på design og udvikling af den næste generation af deres kommercielle softwareprodukter og services, karakteriseret ved:

  • Høj ydeevne og effektiv håndtering af store datamængder
  • Maksimal udnyttelse af skyen (PaaS) og de muligheder, det giver indenfor high-performance computing, lagring og analyse af store datamængder, IoT og machine learning
  • Avancerede brugerflader baseret på moderne web-teknologier
     

Din profil

Du har erfaring med en bred vifte af de Microsoft-teknologier og/eller web-teknologier, som er centrale i både eksisterende og fremtidige tjenester og applikationer.

Som Full-Stack-udvikler er du stærk på både front- og backendudvikling. Som minimum skal du være stærk på backend-udvikling med et solidt kendskab til frontend-udvikling.

Fagligt er det en fordel, at du har en IT-teknisk uddannelse på kandidatniveau.

Desuden:

  • Har du erfaring med serviceorienteret arkitekturer og SaaS-erfaring. Nogle af DHIs kerneteknologier inkluderer bl.a. C#, ASP.NET Web API, Microsoft Azure
  • Har erfaring med de fleste af DHIs kerneteknologier, som inkluderer HTML5, JavaScript, CSS3, Web components (Google Polymer), Git, Gulp, Bower
  • Mestrer du engelsk flydende både skriftlig og mundtlig
     

Personlige kompetencer

Det er essentielt, at du brænder for at udvikle ny software. Derudover er du som person:

  • Nysgerrig og opsøgende
  • Bidragende og faglig stolt
  • God til at dele viden og dialogskabende
     

Er du den rette profil?

Kan du genkende dig selv i ovenstående hører vi meget gerne fra dig, hvad enten du er nyuddannet med potentiale eller allerede har relevant erfaring.

Moment Professionals varetager processen, og det er derfor vigtigt, at du ansøger jobbet gennem os. Er du interesseret i dette spændende og udfordrende job, så klik på ”Søg jobbet her” og vedhæft din ansøgning og CV.

Da vi løbende behandler ansøgninger, vil vi anbefale dig at søge hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 2. marts 2018

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hørsholm

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.