Find job

IT-supporter til ATP Ejendomme

I vores arbejde med at investere i nye ejendomme og at udleje, indrette og administrere vores eksisterende ca. 85 erhvervsejendomme, har vi brug for stabil IT-drift og tilfredse brugere af alle IT-systemerne.

Vi søger derfor en person, der motiveres af at yde brugersupport til diverse IT-systemer – software som hardware – og generelt at sørge for meget stabil IT-drift. Som IT-supporter skal du betjene alle ATP Ejendommes godt 80 medarbejdere og vores søsterselskab ATP Private Equity Partners’ ca. 15 medarbejdere. Dine nærmeste kolleger bliver vores projektleder i digitalisering, der er tæt på brugernes digitale behov, og IT-infrastrukturspecialisten, der håndterer tungere opgaver inden for IT-udvikling og IT-design.

Vores hovedkontor ligger i Gothersgade, hvor både ATP Ejendomme og ATP PEP holder til på hver sin etage i samme bygning. Derudover har vi mindre kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg – hertil kommer en række forvalterkontorer, ca. 10 stk., der ligger ude i vores ejendomme i København og omegn. Din arbejdsplads vil ligge i Gothersgade, men du skal forvente en smule rejseaktivitet til de nævnte andre lokationer.

Dine primære opgaver er at udføre IT-opgaver med fokus på brugerne og den daglige drift:

  • Administration af MS-baseret-infrastruktur.
  • Drift af Active Directory, Exchange, SQL-server, Backup Exec, SharePoint-server, PC-installation, software-installation.
  • Drift af den Cisco-baserede netværksinfrastruktur, herunder routere, switches og firewalls, samt vedligeholdelse af IP-planen. Du er naturligvis erfaren med DNS og DHCP.
  • Opfølgning på IT-sikkerhed.
  • Disponering og udrulning af hardware til brugerne.
  • Administration, drift og support af al telefoni – både fastnet og mobil (både Android og iOS).
  • Drift og support af AV-udstyr.
  • Koordinering af eksterne IT-leverandører og IT-specialister.
  • Planlægning og koordinering af praktiske IT-driftsopgaver.
  • Projektledelse af udvalgte IT-projekter.
     

Vi forventer, at du

  • er meget brugerorienteret og serviceminded og kan lide at blive kontaktet af mange typer kolleger kontinuerligt i løbet af arbejdsdagen.
  • har let ved at tilegne dig viden om IT-systemer og applikationer og selv kan problemløse i disse.
  • er meget fortrolig med IT-sikkerhed både ift. teknikken bag og ift. social engineering.
  • er meget struktureret og kan lide orden – både digitalt og analogt.
  • ved hvornår du skal trække ekstern specialviden ind.
  • kan tage initiativ og drive en proces selvstændigt.
  • har arbejdet med de ovenfor nævnte opgaver og systemer i mindst 3-5 år.
  • forstår hvorfor, og hvordan forretningen har brug for stabil IT og servicering af samme.
     

Hvem er du, og hvad får du?

Du har en relevant videregående uddannelse inden for IT, og du har som sagt 3-5 års relevant erhvervserfaring. Du kan lide mennesker og udfordringer, men trives også med rutineopgaver. Vi tilbyder en professionel arbejdsplads med mange super dedikerede kolleger.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på engagement, ansvarlighed og selvstændighed. Vores værdier er grundlaget for alt, hvad vi gør, og således hjælper vi vores kunder og hinanden ved at tage ansvar, tænke nyt, gøre det enkelt og lykkes sammen.

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold med fleksible personalegoder samt en løn, der matcher dine kvalifikationer.

Ansøgning og supplerende spørgsmål

Hvis du synes, at stillingen passer til dig og dine kompetencer, så glæder vi os til at modtage din ansøgning inden den 26. februar 2018. Vi holder alle samtaler i løbet af marts.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Vibeke Sommer Asklund på vw@atp-ejendomme.dk eller tlf. 33 36 61 48. 


I ATP kan du investere din karriere i spændende udviklingsprojekter eller i den løbende forbedring af vores drift. Du kan arbejde med ansvarlig investering af en pensionsformue på 800 mia. kr. eller med effektiv administration af velfærds- og sikringsydelser for 245 mia. kr., der skaber tryghed for danskerne. Uanset, hvor du starter din karriere i ATP, så kan vi garantere dig 3000 kolleger, der er lige så fantastiske og forskellige som det samfund, vi arbejder for. Alle er på forkant med deres felt, har et hjerte, der banker for kunderne og har udvikling i blodet. I Danmarks største pensions-, investerings-, og administrationsforretning vil du opleve, hvor vanedannende det er, når ledere og medarbejdere arbejder begejstret sammen om at jagte høje afkast og konstante forbedringer for samfundet. Samtidig vil du opleve en arbejdsplads, der gør en aktiv indsats for at understøtte din sundhed. F.eks. har vi tilbud, der inspirerer til bevægelse i arbejdstiden, sund frokostordning, og nu er matriklerne og arbejdstiden i ATP røgfri.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.