Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-driftskonsulent

Vil du hjælpe vores kunder med deres IT-drift? Og vil du udvikle dine evner inden for programmering i .NET, SQL og Visual Basic/Script?

Du sørger for, at vores kunders IT spiller. Det vigtige for os er bare, at kunderne er glade. Derfor får du selv frihed til at planlægge opgaverne, og hvordan du løser dem. Og til at hjælpe dig får du 3 konsulentkolleger, der står klar til at dele deres viden og lære dig nyt.

Velkommen til Avanti IT

Avanti it laver drift af IT hos små og mellemstore virksomheder. I praksis er vi vores kunders eksterne IT-funktion. Det er både opsætning, drift, netværk, servere og programudvikling, der hjælper kunderne med at automatisere deres daglige processer.

Drift af kundernes IT

Du arbejder typisk hos kunderne, hvor du inkorporerer deres servere og netværk og sørger for, at deres IT spiller.

På en typisk dag kan det være, at du sætter en ny PC op til kundens medarbejder, eller du installerer en ny printer. Du sætter også kundernes TCP/IP-netværk op med firewall-opsætning med DNS, NAT og VPN, ligesom du håndterer deres servere. Og når du er færdig, ved du, at kunden bliver glad, for du yder høj kvalitet hver dag,” fortæller ejer og IT-konsulent Troels Jensen.

Programmer løsninger, der gør hverdagen mere effektiv

Samtidig får du mulighed for at udvikle dine evner inden for programmering, når du automatiserer processer for vores kunder i .NET, SQL, Visual Basics og Script. Det kan f.eks. være, at du laver standardiserede processer, der arbejder sammen med kundens ERP-system. For at du udvikler dine evner inden for programmering, står vi klar til at lære fra os og løbende give dig udfordringer, der passer til dit niveau.

Sammen planlægger vi, hvilke opgaver du får. Og så får du frihed til at gribe dem an på din måde. Det kan være, at du vil være hos kunderne hver dag, eller du tager dage, hvor du programmerer på vores adresse,” siger Troels Jensen.

Stor viden om IT-drift og erfaring med programmering

  • Du har solid viden om IT-drift, herunder drift og vedligehold af exchange-servers og netværk – det kan både være gennem en IT-relevant uddannelse eller gennem solid erfaring.
  • Du har erfaring med at programmere – gerne .NET og SQL.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til databaser og Visual Basic/Scripting, ellers kan vi lære dig det.
  • Du taler og skriver flydende dansk.

Du trives ude hos kunderne, hvor du skaber gode relationer med dem. Det gør du både ved at løse deres opgaver godt, men også ved at hygge dig ved kunderne, mens du gør det.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling så har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen eller stillingen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet online” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller

TLF: +45 88 63 00 28
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.